Faldt over denne koncertoptagelse fra Roskilde 1982, hvor U2 spiller. Jeg står dernede blandt publikum, 20 år gammel. Bono, the Edge og de andre er 1 eller 2 år ældre end mig. Som jeg husker mit billede af scenen står jeg nede omkring det gule flag blandt publikum. Jeg kendte nærmest ikke U2 og jeg blev enormt benovet over energien.

Hele gymnasietiden havde vi lyttet til storladent symfonisk rockmusik med lange guitarsoli og flotte arrangementer og korstemmer i omkvædet. Led Zeppelin, Genesis, Rush, Mike Oldfield (som spillede senere samme dag) og Queen

Det her var noget helt andet. Ingen guitarsolo, ingen stor sanger, lidt råbekor, men masser af energi og endnu mere energi. Bemærk også at der ikke er storskærme, så man skulle op foran for at se noget og så er der jo den vilde scene (syntes vi), hvor Bono i et af ekstranumrene kravler op i TV-kranen og hang ovenover os og sang med en lang lang ledning (for der var ingen trådløse mikrofoner)

Det var et vildt gensyn og en mærkelig fornemmelse hele tiden at synes at man får øje på sig selv blandt publikum. Og det er 43 år siden!!

https://youtu.be/6_exyv8SrDI?si=kWW89Jj8LAnTIiHS