Musik

Jeg lytter til… Walk Off The Earth

Skriv en kommentar

Det er musikalsk, det er sjovt og det ser legende let ud. Walk Off The Earth er et canadisk coverband der har fundet deres lille niche på Youtube hvor de lægger videoer, som med et enkelt kamera viser bandet udføre deres vanvittige og morsomme musikalske stunts. Der bliver brugt loops og der bliver kastet rundt med mikrofoner og instrumenter og alt passer perfekt sammen.

Mere 140 mio. mennesker har set deres cover-udgave af ”Somebody That I Used To Know” (så det har du nok også), hvor de alle fem spiller på den samme spanske guitar, men det er absolut ikke den eneste fremragende ide de har præsenteret. Deres udgave af Maroon 5’s ”Payphone” er så musikalsk og så gennemført indstuderet at det er en fryd. Spilleglæden og det åbenlyst legesyge skinner så tydeligt igennem, ligesom på den efterhånden 1 år gamle Wiz Khalifa cover Roll Up, som er en af mine yndlingsvideoer. Eller hvad med den nye “Red Hands” video, hvor de har lavet en vanvittig video i et take, hvor tempoet skues op og ned for at få den specielle effekt i den færdige video? Tjek det!

Find deres video-kanal på Youtube og dyrk dem i en halv time. Det er musikalsk underholdning i særklasse!

Walk Off The Earth
http://www.youtube.com/user/walkofftheearth

Red Hands (Husk at klikke videre til den færdige version)
http://www.youtube.com/watch?annotation_id=annotation_294253&feature=iv&src_vid=1bt-FHaFVH8&v=-OtOnZeQ9IM

Roll Up
http://www.youtube.com/watch?v=tJ8nkJ1_Ee0

Payphone
http://www.youtube.com/watch?v=SOUwxaAmoAk&list=UU9PEibgWOqZ-1I1JdxRmr6g&index=10

Magic
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=Lf2db4hD6zI

Kultur, Musik

Stående ovationer?

Skriv en kommentar

Hvornår skete det egentlig? Hvornår var det at jeg blev irriteret? Hvornår var det at jeg første gang tænkte at det da var tilstrækkeligt at klappe på almindelig vis? “Hov det er da vist unødvendigt og lidt pinligt at rejse sig” tror jeg at jeg tænkte.

Jeg ved det ikke hvornår det skete første gang, men nu er der til enhver koncert eller anden kulturel begivenhed, en eller anden, oftest oppe foran, som umiddelbart efter man er begyndt at klappe rejser sig op og med et opfordrende og til tider bebrejdende blik kigger rundt i salen, hvorefter hele salen kort efter står op og klapper.

Stående ovationer var førhen noget man skrev om i avisen. Førhen klappede man LÆNGE, altså flere minutter, hvis det var rigtig godt og efter flere minutters klappen og man stadig havde lyst til at vise sin begejstring og agtelse for præstationen kunne man rejse sig op og fortsætte et stykke tid endnu. De stående ovationer var udtryk for den helt usædvanlige situation. Stående ovationer var avisstof. Stående ovationer var for at fremkalde kunsteren til mere hæder og anerkendelse.

Gyldendals Store danske skriver som afslutning på artiklen om “Fremkaldelse”:

“Et særligt entusiastisk publikum kan yderligere kaste blomster op på scenen under stående ovation og taktfaste klapsalver, der ikke synes at tage ende: Verdensrekorden indehaves af operasangeren Luciano Pavarotti, der på Deutsche Oper Berlin i 1988 blev fremkaldt 165 gange efter sit gæstespil som Nemorino i Gaetano Donizettis Elskovsdrikken“

Nu er man sprunget de lange klapsalver over og rejser sig op, som om det er en slags tidsbesparende effektivisering at springe direkte til de stående klapsalver. Sikke noget pjat! Faktisk kan resultatet med tiden blive det stik modsatte. Det usædvanlige bliver almindeligt og om kort tid vil kunstneren blive skuffet hvis publikum IKKE rejser sig. Inflation kunne man også kalde det.

Lad os nu klappe når noget er godt, klappe længe når noget er rigtig godt og lad os så, hvis klapsalverne ikke vil stoppe, rejse os op og forundres over at hele salen i enighed rejser sig.

Musik

Live… Gospel Sisters

Skriv en kommentar

okt 2010

Skolekoncert, Randlev Skole

Der var dømt fællestime og gospelsang på Randlev Skole og de 100 børn fra 0. – 6. klasse fik gospel for fuld skrue.

Gospel Sisters var selv opmærksomme på faren for distance når sangsproget var engelsk og talesproget var københavnsk, men der er roser for deres glade og pågående insisteren på at fortælle historien om gospelsangene og deres evne til at fange tilhørerne med deres smittende sangglæde.

Man kunne tydeligt fornemme på børnene at de følte sig i musikalsk godt selskab – og vi voksne i gymnastiksalen kunne ikke andet end at lade os rive med. Det var en oplysende koncert, pædagogisk og med stor musikalitet, men det blev, trods den generelt gode oplevelse, afleveret lidt mekanisk og med mere lir end indføling.

Link:
www.gospelsisters.dk

Musik

Live… U2

Skriv en kommentar

mandag 16. aug. 2010
Casa Arena, Horsens

Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om at der var øjeblikke af stor skønhed, momenter af optræk til noget og ingen fortrydelse over at jeg spenderede en mandag aften i Casa Arena i Horsens for at se U2s 360 graders megashow, men…

Det er simpelthen for stort. Det er for upersonligt, for pompøst, for prangende og for langt fra min erindring om U2 og for milevidt fra mine oplevelser med U2 på pladespilleren. Det handlede jo ikke om musik i Horsens, men om at imponere med storslåethed, lydstyrke og effekter. Jeg forstår egentlig slet ikke hvordan det kan komme så vidt, hvordan det kan gå så galt, for jeg er stadig en beundrer af meget af U2s musik, som rammer lige der hvor det skal og i sin enkelhed netop gør det modsatte af dette koncert-setup. Materialet er netop beviset på at det IKKE handler om det store udstyr, men om at det enkle er godt hvis det er skruet rigtigt sammen.

Sætliste:

Return Of The Stingray Guitar
Beautiful Day
New Year’s Day
Get On Your Boots
Magnificent
Mysterious Ways
Elevation
I Still Haven’t Found What I’m Looking For
Glastonbury
In A Little While
Miss Sarajevo
City Of Blinding Lights
Vertigo
I’ll Go Crazy If I Don’t Go Crazy Tonight
Sunday Bloody Sunday
MLK
Walk On
You’ll Never Walk Alone (snippet)
One
Where The Streets Have No Name

Ekstranumre:
Hold Me, Thrill Me, Kiss Me, Kill Me
Ultra Violet (Light My Way)
With Or Without You
Moment of Surrender

Link:
http://u2ihorsens.dk/

Musik

Live… DRs Pigekor

Skriv en kommentar

Nyborg

maj 2010

Professionelt fantastisk.

Man rammes lige lukt og uforberedt i hjertekulen, når pigekoret myndigt, sikkert, professionelt og alligevel så uskyldigt indtager scenen og rummet med deres sang.

De lå på gulvet og de bevægede sig rundt i rummet, men aldrig for “at komme ud blandt publikum”, men fordi det skaber et helt andet lydbillede at de enkelte stemmer bevæger sig rundt. Det virkede og det rørte ved noget. Først tænkte jeg at det var min rørstrømpske sentimentalitet over uskylden, men det var ikke kun det. Det var en overraskende benovelse over hvor stor en nydelse det er for sindet at opleve en menneskeskabt vellyd, ren, skolet, piget og uden det store show, javist, men måske netop derfor. Musikken fik lov til at gøre med mig, hvad den ville.

Stemmerne og Michael Bojesens overlegne klaver-arrangementer stod alene og tydeligt og kunne snildt bære det. Men som så mange gange før er det hele live-situationen der gør det. En CD i afspilleren hjemme i stuen giver ikke tilnærmelsesvis den samme oplevelse.

En kraftig og insisterende anbefaling af at gå til en koncert med DRs Pigekor.

Musik

Live… Julie Maria

Skriv en kommentar

Eriksminde
Overbevisende pop

apr 2010

Julie Maria kom forbi og stillede op med akustisk guitar, backtrack og mini-moog. Tre mennesker der afleverede et meget professionelt sæt af melodiske og inderlige popsange.

Det virkede aldeles overbevisende i live-situationen. Julie Maria ligner på scenen en singer-songwriter ud af en lang tradition, med akustisk guitar og en karakteristisk stemme der synger inderlige og personlige sange, og det er hvad hun er, en singer-songwriter, men udtrykket er computerbaseret pop-musik og det forvirrer mit helhedsindtryk.

Live er Julie Maria ubetinget troværdig, seriøs og professionel. Jeg tror på hende, når hun står på scenen. Hun formidler sangene alvorligt og insisterende, leverer en oplevelse som jeg bliver indfanget af og som står til troende.

CDen Yaguar, som jeg hjembragte fra koncerten, afspiller selvfølgelig præcis de samme udgaver af sangene som jeg hørte til koncerten. De samme tracks, den samme lyd, det samme udtryk. Noget af det kan ikke bære at være foruden mennesket Julie Maria på scenen, mens andet pludselig lyder som diskoteksmusik, der intet har med singersongwriteren at gøre.
Jeg forvirres… lidt, men nyder trods alt musikken.

Link:
http://www.myspace.com/juliemarianet

Musik

Jeg lytter til… Ginger Ninja

Skriv en kommentar

mar 2010

Ginger Ninja har udgivet deres debut-CD, som indeholder en flok farverige sange. “Wicked Map” hedder albummet og der sker mange spændende ting undervejs.

Det der tiltaler mig mest er at der er udpræget gode melodier samtidig med at materialet er gennemarrangeret. Der er aldeles lytteværdige popsange som radiosinglerne “Sunshine” og “Bone Will Break Metal” og gode takter i rigtig meget af materialet.

Der er noget gammeldags ligetil over Ginger Ninja – og tilført den gode lyd, den pæne produktion og de glade farver er det meget betryggende at være i selskab med Ginger Ninja.

Link
http://dk.myspace.com/gingerninjamyspace

Musik

Live… Den Danske Salmeduo

Skriv en kommentar

jan 2010
Bjerager Kirke

Salmeduoen er Christian Vuust på sopran-sax, klarinet mm samt Hans Esbjerg på tangenter og de spiller… ja, salmer, men de spiller dem meget personligt og moderne, vil nogle sige.

Der er noget der spiller med, når der er koncert i kirkerummet. Klangen selvfølgelig, men også en højtidelighed og højstemthed, som faktisk skærper opmærksomheden og lydhørheden, hvilket naturligvis tjener til musikkens fordel, når der faktisk er noget at byde på – og det er der med salmeduoen.

Den jazzede indgang til salmerne åbner øret og sindet for de smukke melodier og improvisationerne folder melodierne ud til noget helt andet end hvad de er til en gudstjeneste.

Link:
www.dendanskesalmeduo.dk

Musik

Genhørt… XTC

Skriv en kommentar

dec 2009

Min datters Ipod ligger ofte på mit skrivebord og er sluttet til mine computerhøjttalere. Så er der ny musik på kontoret og det var der også i dag. En kælen stemme og noget bekendt ved teksten. “We’re only making plans for Nigel”, og melodien, bekendt? Jeg kiggede på ipoden. Det var Nouvelle Vague der spillede “Making Plans For Nigel”. Jeg har ikke før hørt Nouvelle Vague, men jeg har næsten slidt min LP med originaludgaven af nummeret op. XTCs fantastiske album “Drums & Wires” fra 1979.

Ind i stuen og spille XTC rigtig højt!

Kronologien slog nogle sving i min musikalske lytteudvikling. Fra mors dansktopsange til Sweet og Slade da jeg gik i folkeskolens mindre klasser til 60ernes melodipop og syrerock i de større folkeskoleklasser, altsammen i midt70erne. Derefter kom gymnasiet og punken som ikke rigtig fangede mig, men det der kom i kølvandet på punken, som nogle kaldte new wave eller post-punk og som var meget anderledes var spændende. Jeg lyttede til U2 (Sunday Bloody Sunday), Clash (London Calling), XTC (Complicated Game), Devo (We Are Devo), Talking Heads (Fear of Flying), Dead Kennedyes (California überalles), Ramones (gabba gabba hey gabba hey gabba one of us), Nina Hagen (ich glotz TV) og meget andet og først senere i 80erne vendte jeg tilbage for at nærstudere 70ernes store koryfæer som Led Zeppelin, Genesis og Pink Floyd.

Slut70erne blev en musikalsk parantes for mig, selv om U2 og Elvis Costello stadig hænger grundigt ved, men mit genhør med XTCs Drums & Wires bekræfter at der var noget energi og noget musikalsk nytænkning, som har sat mange spor. Ramones, som jeg også lige var forbi på youtube, kalder i dag ikke på andet end et skævt smil over den tid, men XTCs Drums & Wires kan helt sikkert tåle at blive spillet – også i 2009.

Links:
XTC – Making plans For Nigel

Nouvelle Vague – Making Plans For Nigel

Musik

Live… Tritonus-koret

Skriv en kommentar

aug 2009

Dirigent: Lise Christensen Bjerno
Fjaltring Kirke

Efter en lang sommermåned i Fjaltring var det dejligt en smuk sommeraften at falde ind på en kølig bageste række i Fjaltring Kirke og nyde de dygtige folk i Tritonuskoret. Et ypperligt kor, men unægtelig en noget stiv og uforløst fremtræden.

Der er visse former der åbenbart skal overholdes når genren er kormusik af den fine slags og kirkerummet som koncertsal fordrer også en vis stil, men når der så oveni tilføjes lange oplæsninger hvis sammenhæng med musikken til tider virker søgt og akademisk, så bliver det prætentiøst og selvsmagende.

Et fantastisk kor med stor klang og stor spændvidde, ingen tvivl om det, men der skal arbejdes mere med koncertformen hvis man vil kalde sig et progressivt og eksperimenterende kor.
Så er det sagt!

Link:
www.tritonus.com

Den gamle mands hurtige kommentarer til den musik jeg falder over, lytter til, irriteres over, belemres med og nyder.