Kategoriarkiv: Musik

Vi ska’ synge, ja vi ska’

Lidt vemodigt, men meget velovervejet, har jeg haft min sidste fredagsfællessang på efterskolen.

30 årgange af efterskoleelever, der hver fredag har sluttet ugen af med 4-5 sange fra pap-mappen med sange, der ikke er i Højskolesangbogen. Sange som måske er lidt mindre lødige, lidt mere poppede, lidt mere tidens hits, lidt mere lejrbålsagtige og lidt mere egnede til at skråle. Sange som har været valgt mere ud fra egentheden til at skråle end ud fra tekstlig tyngde.
Med 30-35 gange freddagssang i 30 år giver det i omegnen af 1000 fredage jeg har stået med guitaren og papmapperne.

Fra Eriksminde Efterskoles årsskrift 2024:

Vi ska’ synge, ja vi ska’

En praksisbeskrivelse – eller

Overvejelser om samt tips & trix til at bedrive fællessang med 100 efterskoleelever og en guitar.

Vi synger hver dag morgensang fra Højskolesangbogen på Eriksminde, og der er hver uge fælleskor, hvor alle skolens elever synger flerstemmige arrangementer, men der er en anden sangstund, som har været fast på ugeskemaet i årtier, nemlig fredagssangen, den sidste halve time før der er weekend, det sidste på fredagens program, hvor vi har sunget nogle andre sange end dem der er i Højskolesangbogen og hvor stemningen, målet og formålet har været anderledes end for morgensangen og korsangen.

Fredag eftermiddag skal det bare være sjovt at synge og der skal skråles og hujes og det skal gerne være sange, som flest muligt kender. Der skal hen over efterskoleåret opbygges så meget tillid eleverne imellem at de tør at give slip og bare skråle med, uanset hvordan sangstemmen lyder, og der opbygges henover året et lille fælles rum, hvor vi har noget sammen.

Der er skrevet store mængder af artikler, antologier, bøger og akademiske udredninger om fællessang de sidste år, især siden Corona-fællessangen, og jeg vil gerne henvise til en simpel Googe-søgning, hvis man er interesseret i at blive klogere på hvad fællessang kan, hvad fællessang er godt for, men også hvilke fælder der kan være.

Mit ærinde her er et andet. Nemlig at gennemgå de overvejelser og beslutninger, der for mig har gået forud for at stå for fællessang med et efterskolehold. Det er meget konkret, det er i punktform, det er måske lidt nørdet og detaljeret, men det er til gengæld lige til at gå til for enhver, som vil kaste sig ud i genren fællessang med en større flok unge mennesker og en guitar. 

Teksten er formuleret til dig, der kaster sig ud i det.

Udvælgelsen

– Sangen skal være sjov at synge.

– Sangen skal være mulig at lære efter forholdsvis få gennemsyngninger.

– Lad eleverne foreslå sange, som du skriver på en liste. Opfordr til at finde nyere sange, som kan afprøves som fællessang. Der findes en stor stak af gennemprøvede lejrbålssange og fællessange, som mange elever kender og måske har sunget i børneskolen, og den stak har du som en “sikker pulje”, du kan tage af i en snæver vending. Oplægget er imidlertid, at I skal finde nyere sange, gerne fra de sidste 10 år, der fungerer som fællessang. Det gør det til et fælles eksperiment at finde nye fællessange. Det er ikke alle gode popsange, der fungerer som fællessang, og det er omvendt nogle gange sådan at en ikke-særlig-god popsang fungerer særdeles godt som fællessang.

– Lad eleverne foreslå sange til dig personligt, ikke i det fælles forum. Du skriver omhyggeligt titler og kunstner ned på din liste og går hjem og tjekker sangen, tjekker om det er en sang du kan lære at spille, om melodien fungerer i en akustisk version og om du vil stå og synge teksten overfor alle elever. Det kan blive ubehageligt med sjofle, lumre eller stof- og voldsforherligende tekster, når der pludselig sidder forældre med til fællessang.

– Der er mange musikpolitiske udfordringer ved Spotify og andre musikstreaming-tjenester, men at (ca.) al musik er tilgængelig er i denne situation fantastisk. Du kan gå hjem og lytte til de foreslåede sange, finde akkorder og afprøve sangene.

– Du er også nødt til at være opmærksom på, om der er noget i teksten, som kan ramme bestemte elever på en ubehagelig måde.

– Alle forslag skal tages alvorligt, også sange du ikke kender. At tage sangforslag alvorligt betyder også at du, efter gennemlytning, kan argumentere for, hvorfor sangen (måske) ikke kommer i sangmappen.

– Der er en række, også nyere, sange som bliver foreslået år efter år, og du kan blive mistænkt for at det er dig, der sætter sangene på listen. Jeg tror, det sker fordi det overleveres fra årgang til årgang, hvilke sange, der er sjove at synge.

– Vær forberedt på, at der bliver foreslået mange gamle og ældre popsange, som allerede har bevist deres værdi som fællessang. Det er nemt at vælge dem – og det skal du også. Husk imidlertid at holde fast i, at det er et eksperiment, hvor I skal finde nye fællessange.

– Vær opmærksom på om der sidder elever, hvis mor eller far er sanger/sangskriver, og vælg kun deres sange, hvis det er aftalt med eleven. 

– Jeg har haft en tommelfingerregel om at ca. halvdelen af sangene i sangmappen skulle være danske og at der skulle to nye sange i mappen hver fredag.

Forberedelsen

– Når du har fundet en sang, der skal i fællessangmappen, skal du gøre dig nogle overvejelser.

– Forenkl sangen. Pas på med for mange fraseringer, riffs & runs og andre sangtekniske udsmykninger, som gør det sværere at afkode melodien. Versene behøver ikke være fuldstændig ens som i en højskolesangbogssang, men lidt derhenad – en fællessang skal kunne læres nemt af alle og skal ikke nødvendigvis synges som den meget dygtige kunstner der har fremført den.

– Formen. Overvej om der er noget der skal udelades. Det kan virke som et overgreb på sangen, men tænk at det skal være enkelt og tænk det som en fællessang. Tre gentagelser af et omkvæd fungerer måske godt i en velproduceret popsang, hvor der bliver lagt en ekstra guitar og ekstra strygere på ved hver gentagelse, men ikke nødvendigvis til fællessang, hvor du står med din akustiske guitar eller sidder ved klaveret. Der er i tidens pop- og rocksange ofte et vers (A-stykke) og omkvæd (B-stykke) og så er det næsten blevet standard at der er et C-stykke, som kun kommer en enkelt gang i sangen. C-stykker er ofte en udfordring til fællessang, fordi det kun kommer en gang og fordi det er de færreste, som kan synge det. Vær forberedt på, at du måske er den eneste, der synger C-stykket. Du kan gå så vidt at du sletter C-stykket (Jeg har gjort det, uden at nogen bemærkede eller kommenterede det). Til sammenligning er der jo også nogle af de gamle jazzstandards som faktisk har et vers før omkvædet kommer. Det vi kender, det som blev til en jazz-standard, er ofte kun omkvædet.

– Lav din egen slutning som måske er forenklet ift. originalen. Et år sang vi “Dumb Ways To Die” hvor jeg IKKE lavede slutningen om og det fungerede slet IKKE. En ellers klassisk pop-slutning med en gentagelse af sidste linje og endnu en gentagelse, hvor linjen gøres dobbelt så lang, fungerer heller ikke altid, fordi man ikke husker det i en fællessang. Slut med et omkvæd mage til de andre omkvæd.

– Gør dig overvejelser om tonearten. Skal det ligge godt for drengene eller for pigerne eller for dig selv? Helst det hele selvfølgelig, men det kan man jo ikke altid ramme. Er der bestemte dele af sangen du gerne vil have flokken til at synge højt på (drengene eller pigerne)?

Eksempel 1: “Sommer i Europa” spiller jeg i G med et meget dybt vers for drengene (den spænder fra dybt G til højt D), fordi jeg gerne vil have drengene til at “brøle” i omkvædet, hvor vi er helt oppe på det høje D. Det kan de sagtens når de “skråler” igennem. Det ligger højt for mange piger, men hvis du kan få  drengene til at skråle, er du kommet et stykke af vejen. 

Eksempel 2: “Lyse nætter” er en sang hvor der ikke skal brøles af nogen, en fin sang som gerne skal ligge så godt som muligt for alle og helst ligge godt for mange piger. Jeg spiller i E hvor højeste tone bliver et A, hvor de allerfleste kan være med.

– Øv dig. Vær sikker på at du kan gennemføre hele sangen, også selv om ingen kender sangen og ingen synger med. Gør det færdigt selv om du står muttersalene og synger den færdig. Du kan ikke være sikker på, at dem der har foreslået sangen tør synge med, hvis de er de eneste der kender den. Du tager ikke eksperimentet alvorligt, hvis du stopper op fordi ingen synger med. Gør det færdigt og syng den igen næste fredag, før sangen måske får etiketten ikke-god-fællessang. Især i starten af skoleåret risikerer du nemt at stå alene, så vær forberedt.

Mappen

– Skal fællessang være med en old-school-papmappe eller med tekst på storskærm? Det er absolut nemmest at vise teksterne på storskærmen, men du fraskriver dig muligheden for at tage fællessangen med til bålpladsen, i bussen, på turen, på værelset mm. Fællessangs-papmappen bliver holdets fælles ejendom og mange smugler mappen med til guitarundervisning eller på værelset fordi det er en kurateret samling af sange, som det er sejt at kunne spille (i hvert fald nogle af sangene og nogle gange).

– Det er vigtigt at sangene er nedskrevet præcist, som de skal synges, både hvad angår tekst og akkorder. Akkorderne skal stå præcist,  hvor akkordskiftet skal være. Lav et fast layout, når du skriver sangene ned, vælg samme skrifttype hver gang og find måske en lille vignet, som passer til sangen, så mappen får et samlet udtryk. Hvis du bare copy-paster fra internettet uden at rette til, får du en meget uensartet mappe, hvor hygge-guitaristerne kan blive forvirrede.

– Regel: En sang fylder altid en side. Hvis det er et problem at få plads, må du justere på margener, skriftstørrelse og kolonner.

– Når du skriver akkorder, så vær konsekvent (fx H eller B, Δ eller maj7, o eller dim) og tænk på dem, der bruger mappen på værelset til at øve sig på guitar. De avancerede, udvidede akkorder behøver måske ikke stå i mappen. I din egen mappe kan du evt. skrive de udvidede akkorder, du gerne vil spille. Skriv i øvrigt også i din egen mappe, hvor du vil sætte capoen, (hvis du spiller guitar og bruger den slags). I kampens hede kan man nemt glemme at sætte capoen på og misse den effekt, der var tænkt ved at sangen er sat lidt op.

– En fredag hvor du ved at halvdelen af eleverne er væk, bør du måske ikke introducere nye sange til mappen.

– Sørg for at alle mapper er komplette og sørg for at alle mapper er i kassen. Mapperne bliver ofte lånt med på værelset, til bålet, i bussen mm., så du skal med mellemrum tjekke hvor mange mapper der er i kassen og om alle sange er i alle mapper. Det gør en forskel på oplevelsen, hvis sangen I synger mangler i mange mapper.

Udførelsen

– Vær helt klar når fællessangen starter. Hav alle papirer og mapper klar, guitaren stemt, capo, plekter og en plan for hvordan du vil starte.

– Introducer gerne sangene første gang de bliver sunget. Ofte er det bedst kun at bruge tid på at fortælle om en af sangene. Når man er i gang med at synge, skal det helst fortsætte uden lange afbrydelser. Hvis der en fredag IKKE er nye sange, kan man introducere en af de sange i mappen, som man ikke har fortalt om.

– Tøv ikke mellem sangene. Kom hurtigt videre.

– Husk at det IKKE er en performance og elevernes opmærksomhed skal være på sangen og hvad I synger og helst ikke på dig eller guitarspillet eller en glemt capo eller en forkert toneart eller hvor godt der bliver spillet.

– Guitarakkompagnementet skal være effektivt og rytmisk tydeligt uden at blive voldsomt. Spiller du for stille, vil nogle dæmpe sig, for at kunne høre guitaren.

– Det betyder at fingerspil er udelukket.

– Er der en meget karakteristisk guitarfigur, baslinje eller måske blæserfigur kan det være en god ide at indarbejde det i akkompagnementet.

– Du bestemmer de første to sange, som jo oftest er de nye sange i mappen. Derefter foreslår eleverne, hvad der skal synges. Introducer tidligt på året at I synger den sang, der bliver foreslået. Utilfredse buh-ytringer, også dem der bare er for sjov, frabedes, da det kan afholde nogle fra at foreslå en sang. Syng den sang, der bliver foreslået – uanset hvor mange gange den er blevet foreslået tidligere

– En del elever foreslår konsekvent den samme sang, hver gang de bliver spurgt. Det betyder at du i slutningen af året selv kan sammensætte sangrækkefølgen ved at spørge bestemte elever  – sådan cirka 🙂

– Der må meget gerne skabes “ritualer” omkring afsyngelsen af en sang. Flokfølelsen opstår når eleverne fornemmer at kun lige præcis denne flok synger præcis denne sang på præcis denne måde. Det er når teksten bliver ændret i en bestemt linje, når der laves en bestemt bevægelse et bestemt sted i sangen, når alle rejser sig i sidste omkvæd, når der bliver tilføjet et “Hey” osv

I øvrigt

– Husk at processen varer hele skoleåret. Det er hårdt arbejde at starte fællessangen op, gøre det sjovt, gøre det vigtigt og “tale det op”. I starten af året er alle blufærdige og mange har ikke nogen erfaring med fællessang. Nogle år er det virkelig hårdt arbejde de første måneder, hvor alle de sjove ting endnu ikke er opstået. Hold fast i det helt enkle koncept, at der synges et par sange før weekenden. 20-25 minutter og helst ikke længere.

– Du kan sagtens snige lidt kultur- eller pophistorie ind i fortællingerne. 

– Fast sted og fast tidspunkt til fællessang er godt. Slut ugen med fællessang og der bliver knyttet en weekendfornemmelse til fællessangen.

– Fredagen i oktober, hvor der på Eriksminde er tradition for et gensyn med sidste års elevhold, er en vigtig begivenhed for fællessangen. De gamle elever kommer til fællessang med en helt fantastisk gejst. De synger, skråler, hujer og kræver at synge deres årgangs “hits”, og det nuværende hold, som lige er startet, kigger ofte måbende på de gamle elever og ser hvor sjovt det kan være.

– Opgaven er ikke at piske en stemning op i løbet af 25 minutters fællessang, men at opbygge et fællesskab om at synge sammen i løbet af et skoleår. Belønningen får du i foråret og op mod sommerferien, hvor det er det bedste i verden at stå for freddagssangen.

God fornøjelse

Johnny Madsen 1951-2024

Det har været en tung uge i kendisverdenen. Vi mistede Erik Clausen, Ulf Pilgaard, Morten Stig Christensen, Quincy Jones og Johnny Madsen.

Der er allerede skrevet en stor mængde nekrologer over dem alle, men jeg kan mærke at det rører mig at Madsen er væk, så han skal have et ord med på vejen.

Madsen var vores helt engang. Han var vores helt indtil han blev alle andres helt, så var han ikke så meget vores helt mere. En mærkelig mekanisme, som vel handler om at kendskab til Madsen blev en identitetsmarkør for os fra nordvestjylland, noget vi havde sammen og da alle i hele landet kom til at kende Johnny Madsen, så virkede det ikke længere på samme måde.

Mit første møde med Johnny Madsen var på Pavillonen i Struer omkring 1977. Pavillonen var et dansested fredag og lørdag, men torsdag aften var der i en periode folkemusik, visesangere mm og her kom Madsen sammen med andre folkemusikere eller Madsen alene. Jeg husker ikke, hvordan jeg fik nys om disse torsdag aftener, men tror det var “Eva fra bogbussen”, som vidste at jeg var musikinteresseret og, som jeg husker det, også var til flere af disse arrangementer på Pavillonen. Det var helt low key med musikerne siddende i baren eller omkring et bord, mens de spillede og der var ikke ret mange mennesker. Men Madsen lagde man mærke til. Der var en udstråling af smilende flabethed, når han spillede sine egne sange med vrøvlede tekster og thyborønsk dialekt. Han spillede i Rumlekvadrillen, traditionel folkemusik, men lavede altså også sine egne sange, som han spillede med nogle andre musikere, måske folk fra det senere La Porta Band, eller alene.

Da jeg gik i gymnasiet fra 78-81 i Struer mødte man også Madsen rundt på værtshusene med sin guitar. Flemming og jeg spillede også rundt på værtshusene og et par gange rendte vi ind i hinanden på Valhalla, et værthus som lå lige ved banegården.

I 1982 kom albummet “De tørre er de bedst…” og det album var netop så anderledes og skævt, som vi følte os, så det blev straks en plade, man bare skulle have stående på pladehylden. Hvis man identificerede sig med Vestjylland, Lemvig, Struer, Thyborøn, så skulle man kunne det meste af pladen uden ad (“Na na na na na Snap’ i æ finger’ Na na na na na Prøv og hør’ Na na na na na Det’ teknik Na na na na na a hå’ lært i Harboør”) Jeg har læst et sted at første oplag af pladen kun blev solgt i 300 eksemplarer. Hvis det er rigtigt kender jeg en stor procentdel af dem der købte den 🙂

Efter gymnasiet flyttede mange af os til Aarhus og København, men holdt alligevel sammen i vestjyske kolonier og derude i det fremmede blev det endnu mere vigtigt med Madsen, som den samlende figur. Når man besøgte hinanden eller kom nye steder, var det jo et fast punkt at man brugte tid på at gennemgå pladesamlingen. Der var sådan en “Vis mig din pladesamling og jeg ved hvem du er”-indstilling, og hvis “De tørre er de bedst…” blev fundet i samlingen, så var der basis for videreudvikling af det nye bekendtskab.

Da jeg boede i København i 1982-83 fandt vi pludselig ud af at Madsen skulle spille på et lille musikværtshus. Jeg husker ikke hvor det var, men jeg husker at vi var 4-5 stykker ud af en lille flok på måske 25 i alt og at Madsen syntes det var sjovt at vi kunne synge med på alle sangene, så han kom ned til vores bord og drak øl med os efter koncerten.

“Madsens septiktanker” kom i 1986 og selv om jeg ikke har noget som helst at have det i, har jeg altid tænkt at den titel var en reference til Kliches “Supertanker” og den havde stadig noget af det crazy over sig, men også lidt mere blues-band og lidt mindre folkemusik. Vi var flyttet fra København til Aarhus og holdt fast i identifikationen med Madsen. I 1987 kom “Chinatown, Yellow Moon og den sorte fugl”, hvor jeg kan huske at jeg begyndte at tænke at hans status i mit liv ikke kunne forblive den samme. Det var skam et fint album, men det blev for meget lige som alt det andet musik, der udkom, bortset fra teksterne, som stadig var umiskendelig Madsen.

Næste lysbillede (nej, jeg tog ikke mange billeder i slutningen af 80erne) er fra folkeværtshuset Æsken i Anholtsgade i Aarhus, hvor vi en aften kom for at høre Lars Lilholt og Johnny Madsen i en trio, men hvor al opmærksomhed blev stjålet af det, for mig, ukendte tredjehjul i trioen, Allan Olsen. Det var en hujende morsom aften med de tre på virkelig slap line, hvor de spillede deres roller som den altfavnende idealist (Lilholt), den djærve vestjyde (Madsen) og den storsnakkende, næsten intellektuelle (Olsen).

Tak for rejsen, Madsen. Det betød noget at du var her.

LIVE…: Milling og Molbeck

med Jan Glæsel og Rumors Corner
Musikhuset, Aarhus
Historien om Prince – LIVE

Et for mig nyt koncept. En musikalsk live podcast, en musikalsk fortælling, en fortælling med live musik. Jo jo, det virker såmænd udmærket. Vi var godt underholdt og mere kan man vel egentlig ikke forlange af to radioværter og et top-prof kopiband.

Jeg er stor fan af de to herrers radioprogram “Funk, det er lørdag” hvor de nørder i funk- og discomusik. De er overgearet nørdede og begejstrede for de mindste detaljer om hvem der spillede koklokke eller hvem der var studietekniker på lige præcis det nummer, som har den samme intro som det nummer der lå nr. 3 på hitlisten, da det nummer vi skal høre nu blev indspillet.
Når folk nørder igennem og er begejstrede for deres viden er det næsten altid værd at høre på. Hvis et menneske virkelig ved noget om et emne og kan dele det med begejstring, så lytter jeg gerne.
Faktisk var det derfor, jeg købte billetter til det her show

Desværre leverede de ikke nørde-varen i Prince-showet. Det virker ikke overbevisende at stå og læse op fra et papirmanuskript. Selv dialogen mellem de to var en del af manuskriptet. Det er altså ikke godt nok, når over 1000 mennesker hver har betalt 3-400,- kr for en billet. Så kunne man jo godt forvente at de kunne historien udenad. Det er svært at formidle begejstring troværdigt, når der læses op fra et papir.

Vi var godt underholdt, fik en sammenhængende historie om Prince, fik nogle musikalske highlights fra Prince-kataloget og havde en hyggelig aften.

Interview… Jacob Collier

Colin & Samir Interviewer the Mozart of Gen Z, Jacob Collier

Jeg ved det kan være svært at afsætte to hele klokketimer til at lytte til en samtale, men hvis du på nogen måde er interesseret i musik og kreativitet i det hele taget, så er dette interview et must. Hvis du har tænkt over hvad internet, video og streaming har gjort ved musikbranchen, så er dette interview et must.
Hvad bruger du ellers 2 timer på? Wordfeud? Barnaby? Instagram? To timer er særdeles meget bedre brugt på denne samtale. En samtale som kommer vidt omkring, men som først og fremmest kommer mange lag dybere end betragtninger om berømmelse og teknikaliteter.

Jacob Collier, the Mozart of generation Z, berømmes for sin kunnen, sin mestring af alt hvad der handler om musik, sit arbejde med mikrotonalitet, sin legende tilgang til musik, sit audience choir og sin dygtighed i det hele taget, viser sig at være et eftertænksomt menneske, som med sin engelske høflighed og sin sympatiske opmærksomhed fremstår som et menneske jeg virkelig har lyst til at lytte til.

Han er 29 år og har allerede fået 6 grammies, sælger tusindvis af billetter over hele verden og man kunne lave en liste så lang med de bemærkelsesværdige ting han har gjort og opnået i musikkens verden, men det er netop det, som er så anderledes: Han fremstår ikke som en popstjerne, der skal promovere sig selv og sin musik, men som et lyttende, sympatisk og nysgerrigt menneske, der har gjort sig tanker om det at være et kreativt og skabende menneske i netop vores tid. Det er særdeles spændende og inspirerende.

Lyt til samtalen

LIVE… Maestra

Juni 2024, Aabyhøj Kirke

Sommerkoncert

Maestra
Maestra i Aabyhøj Kirke, juni 2024

Igen igen en fantastisk oplevelse. Sikkerheden, legen, disciplinen, holdånden og bevidstheden om hvilket stort forarbejde der ligger før vi, som publikum, får oplevelsen.

Et af de store fortrin Maestra har er repertoiret. Det er spændende. Det er ikke tidens største hits, men nøje udvalgte numre, som rummer et potentiale for et spændende arrangement, det er folkemusik, som pludselig bliver meget sofistikeret og det er musik skrevet til netop dette kor.

Det er spændende hver gang.

LIVE… 1984 Dylan, Santana, Baez og Lasse & Mathilde

1984, Idrætsparken, København

Hvorfor vælger Gaffa nu at fejre en 40 år gammel koncert med en dårlig anmeldelse? Jeg var, som 22 årig, tilstede i Idrætsparken hele den junidag i 1984 og hørte både Lasse & Mathilde, Joan Baez, Santana og Bob Dylan og jeg husker det overhovedet ikke som en dårlig oplevelse. Jeg husker det regnede og jeg husker at jeg var starstruck, men jeg husker ikke det var en dårlig koncert-dag.

Artikel i Gaffa
https://gaffa.dk/artikler/2024/april/for-40-ar-siden-da-bob-dylan-indtog-parken-og-tog-to-andre-legender-med

Foto: Heinrich Klaffs – https://www.flickr.com/photos/heiner1947/4494745692/in/set-72157623653679651/, CC BY-SA 2.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=12291541

LIVE… Bisse

April 2024, Eriksminde

En elskelig og ydmyg mand ved et opretstående klaver. En mand med noget på hjerte og mange ord at formidle det med. Der er noget dragende ved de mange ord. Man bliver suget ind i ordene og fortællingen og kan næsten ikke følge med – og det er på den gode måde.

Bisse har udgivet 13 albums siden 2015 og bliver tilsyneladende ved.

https://biz.showbisse.dk

LIVE… BAEST

Eriksminde, januar 2024

Energi, energi, energi.

Uden at være dødsmetalfan på nogen som helst måder er det en oplevelse at høre Baest. Man hører de er dygtige, man fornemmer de er dedikerede, man fanges af energien og det er svært at lade være med at headbange, sådan lidt på bedstefarmåden, men alligevel.

LIVE… Rikke Thomsen

Marts 2024, Hotel Nyborg Strand

Rikke Thomsen solo søndag morgen var en overraskende god oplevelse. Overraskende fordi jeg kun har hørt et par radionumre, som var fine og lidt pæne, og derfor gik til koncerten uden store forventninger, men selvfølgelig med et åbent sind 🙂

Rikke Thomsen er en fantastisk sanger og musikalsk er der noget meget amerikansk, måske næsten country-agtigt, over melodimaterialet, hvilket slår tydeligt igennem når hun er solo. På hendes albums, som jeg efterfølgende har gennemlyttet, med fuldt band er det country-rock – jeg tænker John Cougar Mellencamp – i lidt (for) pæne produktioner, men solo fungerer det særdeles godt.

Og så er der jo Rikke Thomsens ting: at hun synger på sønderjysk. Det fungerer og giver et ekstra lag på oplevelsen at man skal koncentrere sig en smule for at høre teksterne. Det ville faktisk klæde hende måske slet ikke at gøre noget ud af det, ikke omtale det, men bare lade det være “en ting”. Fortællingerne og de personlige erfaringer, som sangene introduceres med er troværdige og charmerende og kan sagtens bære uden at vi behøver grine sammen af at der er nogle der ikke forstår teksterne.