Beatles igen her mere end 50 år senere!
Pludselig dukker Peter Jacksons 8 timers sammenklip af 60 timers filmoptagelser fra januar 1969, hvor Beatles mødtes hver dag for at skrive, øve og indspille nyt album op og man bliver så nødt til at købe en måneds Disney+.
Når man engang for mange år siden har nørdet Beatles, som jeg har, så er der ikke de store overraskelser i de mange timers følgen de fire, men der sker alligevel noget magisk: De fire bliver langsomt til almindelige mennesker der møder hver formiddag for at skrue nogle nye sange sammen. De mange timer “vi er sammen” gør at det ikke kun er nøje udvalgte guldkorn, der får lov at komme med, men også alle almindelighederne, irritationerne, de skøre indfald og pauserne hvor der small-talkes.
En anden helt magisk oplevelse er at følge tilblivelsen af nogle af de mytiske numre på albummet “Let It Be”. Når nummeret “Get Back” tager form ud af ingenting og sweet Lorretta Martin får sit navn, når “Don’t Let Me Down” præsenteres af Lennon og bearbejdes af gruppen, når “I Me Mine” introduceres af en undseelig George Harrison, så er det nærmest magisk, fordi de numre har en helt central plads i min musikalske udvikling.
Der verserer så mange historier om hvordan Beatles sluttede samarbejdet, så mange rygter, så mange myter og meget bekræftes i disse optagelser men lige så meget munder ud i nye spørgsmål. Prøv engang at tjekke Songfacts.com hvor mange historier der findes om hvert eneste Beatles-nummer.
I forbindelse med flytning og ommøblering har jeg for første gang i årevis brugt tid på at lytte til et udvalg fra samlingen af LP-plader. Og efter at have lyttet mig igennem et større udvalg af pop og rock af svingende kvalitet fra 70erne og 80erne kom jeg selvfølgelig også til samlingen af Beatlesplader og det slog mig at det er meget længe siden jeg har lyttet til Beatles. Hvorfor? Fordi min primære leverandør af musik for tiden er Spotify hvor jeg betaler for et premium abonnement og hvor jeg kan finde så at sige alt – men bare ikke Beatles.
I forbindelse med ferie, flytning og ommøblering blev i dag dagen hvor jeg har hørt LP-plader fra morgen til aften.
overbands, jam-bands eller kopiorkestre er der jo overalt og Bootles er blot et i rækken. Der findes Beatles-kopi-bands som gør det bedre og helt sikkert også nogle der gør det dårligere. The Bootles er fire herrer oppe i årene – måske er de næsten jævnaldrende med de originale – som tilfældigvis også kommer fra Liverpool. De havde lysbilleder af gadeskilte og avisudklip, som blev vist på et 1×1 meter lærred, der hang bag ved et crashbækken samt et helt foredrag.