LIVE… 1984 Dylan, Santana, Baez og Lasse & Mathilde

1984, Idrætsparken, København

Hvorfor vælger Gaffa nu at fejre en 40 år gammel koncert med en dårlig anmeldelse? Jeg var, som 22 årig, tilstede i Idrætsparken hele den junidag i 1984 og hørte både Lasse & Mathilde, Joan Baez, Santana og Bob Dylan og jeg husker det overhovedet ikke som en dårlig oplevelse. Jeg husker det regnede og jeg husker at jeg var starstruck, men jeg husker ikke det var en dårlig koncert-dag.

Artikel i Gaffa
https://gaffa.dk/artikler/2024/april/for-40-ar-siden-da-bob-dylan-indtog-parken-og-tog-to-andre-legender-med

Foto: Heinrich Klaffs – https://www.flickr.com/photos/heiner1947/4494745692/in/set-72157623653679651/, CC BY-SA 2.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=12291541

LIVE… Bisse

April 2024, Eriksminde

En elskelig og ydmyg mand ved et opretstående klaver. En mand med noget på hjerte og mange ord at formidle det med. Der er noget dragende ved de mange ord. Man bliver suget ind i ordene og fortællingen og kan næsten ikke følge med – og det er på den gode måde.

Bisse har udgivet 13 albums siden 2015 og bliver tilsyneladende ved.

https://biz.showbisse.dk

LIVE… BAEST

Eriksminde, januar 2024

Energi, energi, energi.

Uden at være dødsmetalfan på nogen som helst måder er det en oplevelse at høre Baest. Man hører de er dygtige, man fornemmer de er dedikerede, man fanges af energien og det er svært at lade være med at headbange, sådan lidt på bedstefarmåden, men alligevel.

LIVE… Rikke Thomsen

Marts 2024, Hotel Nyborg Strand

Rikke Thomsen solo søndag morgen var en overraskende god oplevelse. Overraskende fordi jeg kun har hørt et par radionumre, som var fine og lidt pæne, og derfor gik til koncerten uden store forventninger, men selvfølgelig med et åbent sind 🙂

Rikke Thomsen er en fantastisk sanger og musikalsk er der noget meget amerikansk, måske næsten country-agtigt, over melodimaterialet, hvilket slår tydeligt igennem når hun er solo. På hendes albums, som jeg efterfølgende har gennemlyttet, med fuldt band er det country-rock – jeg tænker John Cougar Mellencamp – i lidt (for) pæne produktioner, men solo fungerer det særdeles godt.

Og så er der jo Rikke Thomsens ting: at hun synger på sønderjysk. Det fungerer og giver et ekstra lag på oplevelsen at man skal koncentrere sig en smule for at høre teksterne. Det ville faktisk klæde hende måske slet ikke at gøre noget ud af det, ikke omtale det, men bare lade det være “en ting”. Fortællingerne og de personlige erfaringer, som sangene introduceres med er troværdige og charmerende og kan sagtens bære uden at vi behøver grine sammen af at der er nogle der ikke forstår teksterne.

LIVE… Allan Olsen m/Nordkraft Big Band

Nov. 2023, Musikhuset, Aarhus

Jeg tror, jeg er træt.
Det var et godt show. Det var det, men der manglede noget. Der manglede måske noget løssluppenhed og der manglede i den grad Allan Os fandenivoldske frækhed. Jeg har været til Allan Olsen koncerter, hvor der var mere snak mellem sangene end der var sange, hvor jeg efterfølgende har tænkt at det netop var det, der gjorde det til en god aften. Allan Olsen er lige så meget standupper og entertainer på sin egen frække facon, som han er musiker og sanger – men i aften var det, naturligt nok, bigband-arrangementerne der var i fokus, så der var ikke megen snak.

Jeg ved ikke hvorfor jeg bliver ved med at gå til disse Allan Olsen-koncerter, men der er en forbundethed, som stadig trækker. Han har været med mig siden første gang jeg oplevede ham på Æsken i Aarhus, hvor han spillede sammen med Johnny Madsen og Lars Lilholt. Jeg tror det var længe før de kaldte sig Dalton-trioen. Jeg kendte Madsen. Han var jo hjemme fra og Lars Lilholt havde vi dyrket, da han var en del af Kræn Bysteds, men Allan Olsen havde jeg aldrig hørt om. Det må have været i ca. 1986 (?). Jeg elskede deres rollefordeling og imponeredes over nordjydens jongleren med sproget, frækheden og skarpheden, hvor Lilholt spillede rollen som (eller var) den hellige verdensfrelser og Madsen var den fordrukne hobo, der sjaskede igennem livet. Det virkede som en perfekt trio for mig. Sangene var i denne sammenhæng ikke vigtige. Det var rollerne, dialogen, deres tagen-pis på hinanden, der virkede.

Og som årene går bliver man mere og mere jævnaldrende. Han er er kun 5-6 år ældre end mig.

Men jeg tror det igen er tid til en pause.

Allan Olsen eget opslag på Facebook efter koncerten i Aarhus.

Den gamle mands hurtige kommentarer til den musik jeg falder over, lytter til, irriteres over, belemres med og nyder.