Tag-arkiv: Veto

Åbent brev til Veto

Åbent brev til Veto

Jeg er i et dilemma.

På den ene side vil jeg selvfølgelig gerne ønske jer tillykke med den store pris. Der er mange priser at hente rundt omkring, men P3Guld er da en af de større. Tillykke med pengene og studietiden og æren. Og det mener jeg af et ærligt hjerte. I har fortjent det og selvfølgelig skulle I have prisen, for jeg mener stadig det er aldeles originalt det I laver.

Når det er sagt så er jeg nødt til, på den anden side, at gøre gældende at hele konceptet med disse awards og award-shows er sygt. Hele ideen om at konkurrere om musik er forfladigende for vores opfattelse af hvad musik er og er med til at gøre musikken til en vare fremfor et kunstnerisk udtryk og jer musikere til brikker i et stort og uigennemskueligt spil om penge, seertal, salgstal og alt muligt andet som IKKE har noget med musikken at gøre.

Jeg synes det er fedt når nogle uddeler arbejdslegater, når nogen kan høre et potentiale, kan høre at der er noget at arbejde med og at det er ærligt ment og så investerer i det. Jeg synes det er dejligt når nogle bakker op om noget de tror på med penge, tid eller kræfter, men nu er detogså blevet til et show-koncept – X-Factor.

Og P3 Guld er en del af den samme ide. Der skal konkurrence og en pirrende spænding om udfaldet til for at holde seerne ved skærmen og en god præmie for at deltagerne skal ønske at vinde. Så er alle jo glade, kunne man indvende. Seerne er glade, musikerne er glade, publikum er glade, pladeselskaberne er glade, men taberen er musikken. Den musik som laves af nødvendighed, fordi man ikke kan lade være, fordi man har det indeni og er nødt til at lukke det ud. Taberen er den musik som er lavet af en indre nødvendighed og fuldstændig uden hensyn til hvordan man tror det bliver modtaget af andre og hvilke priser den vil indkassere.

Selvfølgelig skal I være glade for prisen og som før nævnt skal jeg være den første til at skrive under på at I har fortjent den og jeg er vild med det I laver. Måske skriver jeg dette af frygt for at I skal blive indfanget af award-manien og miste gnisten og gejsten, der gjorde at I lavede nødvendig musik før nogen lyttede til jer.

Kommentarer

supertroels d. February 07 2009 22:50:02

Glemmer du ikke i dine overvejelser at man godt kan lave nødvendig musik – altså musik fordi man ikke kan lade være – og samtidig vinde anerkendelse for det?
Jeg er enig med dig i at award shows er et underligt koncept, men vil du også mene at en skuespiller eller en forfatter er i fare for at miste sit fokus i sin kunst, ved at vinde en bodil eller en litteraturprisen fra Nordisk Råd?
Du ser det meget som en konkurrence og jeg tror først at, det er hvis man gør netop det, det bliver smittende sygt.
Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg er fuldstændig ligeglad med de priser og det fortæller mig ikke andet end at, der er nogen der lytter til det, jeg alligevel ville lave. Det påvirker ihvertfald hverken min kreativitet eller mit udtryk og s?dan har jeg i sinde at det skal forblive.

 

Alex d. February 20 2009 15:19:11

Jeg glemmer ikke at man godt kan lave nødvendig musik og samtidig høste anerkendelse. Jeg påpeger blot at anerkendelse kan blive vigtigere end musik og DET er farligt (for musikken altså).
Det sker selvfølgelig ikke for jer, for jeg er sikker på I vil blive ved med at søge nye udtryk og perfektionere det kendte. Lov mig at I vil det, uanset om det giver anerkendelse, så er jeg tilfreds!

 

Jeg lytter til… Veto: Crushing Digits

jun 2008

Der nye album fra Veto har efterhånden været på gaden nogle uger og det er fremragende! Så er det sagt og på plads.

Opfølgeren til “There’s A Beat In All Machines”, den svære toer, lever fuldstændig op til forventningerne. Den er anderledes end “There’s A Beat….., heldigvis! Ikke fordi “There’s A Beat…” ikke var fantastisk, men fordi musikalsk udvikling og en grad af eksperimenteren altid er af det gode. Stilstand og skæren over den samme læst som sidst kan vi ikke bruge til noget.

Ved første ørekast virker det hele lidt mere enkelt, men efter ganske få gennemlytninger afdækkes der masser af finesser og man finder ud af at melodimaterialet er aldeles glimrende. Man griber sig selv i at gå og nynne disse små stumper af noget der nogle steder kategoriseres som elektronica, men som er meget mere end det.

Den større vægt på det elektroniske vil for mig altid være et faresignal, fordi der er faldgruber som fx handler om lækker lyd uden indhold og at dynamik udelukkende handler om at skrue op og ned. Veto går uden om faldgruberne, først og fremmest fordi Troels Abrahamsens melodimateriale og desperation, gennemsyrer det hele. Jeg får lyst til at sammenligne Veto med islandske Björk. Hun kan på samme måde, med sin stemme, gøre den elektroniske backing levende og tilfører elektronikken det liv, som det ikke har selv, uanset hvor dygtige producere der sidder bag pulten.

“Crushing Digits” er, med god grund, blevet rost til skyerne af anmelderne, hvilket imidlertid ikke er nogen garanti for store salgstal, men vidner om at Veto har fat i en lang ende. De tør noget, de vover noget og de har musikalske færdigheder og ideer til at nå meget langt – hvis bare de bliver ved med at turde.

Link
vetonet.dk

Grøn Koncert 2007

okt 2007

Og hele familien var samlet til familiefest med Jacob Haugård på Dyrskuepladsen i Herning og det var jævnt hen en god dag for solen skinnede

Alphabeat
Glad dansepop-funk som sandsynligvis virker godt til gymnasiefesterne og på natklubberne. Det virkede måske lidt tegneserieagtigt på dyrskuepladsen i Herning, men thumbs up. Glad musik til en glad fest!

L.O.C.
Med fare for at genere en hel masse mennesker forstår jeg til gengæld ikke hvad L.O.C., Johnson og USO laver på en stor udendørs scene i Herning. Rap er oprindelig en forkortelse for Rhytm And Poetry men Aets betydning burde måske rettelig skiftes til Attitude så det står for Rhytm Attitude & Poetry. Det er attitude og en påtaget storby-gangster-stil som jeg slet ikke kan forlige mig med.

Jeg kan sagtens dyrke et godt beat og jeg kan nyde frække rim og et godt flow, men det virkede bare ikke på den store scene i solskin. Når man, som jeg, ikke kan teksterne hjemmefra og ikke kan høre ordnene der vrænges, så er der kun et beat og en masse attitude tilbage og det holder ikke til en hel koncert.

Ufo & Yepha
Det samme gælder for Ufo og Yepha. Attitude og lir

Beth Hart
Beth Hart gjorde det godt. Jeg har ikke studeret musikbladene, har kun hørt radiohittet “Learning To Love” og kendte nok ikke Beth Hart godt nok, men det kom bag på mig at hun jo er en rigtig rock-bitch med et rigtigt rock’n’roll band i ryggen, tatoveringer på hoften og ægte amerikansk her-kommer-jeg-stil. Velopbygget koncert, god rock’n’rollstemme, men alt for ordinært materiale.

Nephew
Nephew er opstyltet og overeksponeret. De leverer varen og de skal ikke høre noget for et ganske udmærket show, som passede godt til den store scene, men musikalsk er der ikke meget at komme efter. Musikalsk er det genbrug af 30-40 års rock- og popmusik tilsat et stænk sortklædt alvorsfuldhed. Det er TV2 uden tekstlige finesser. Det er gedigen poprock som er blevet hyped af gode forbindelser i branchen – meget mere end musikken kan bære!

Veto
Veto kæmpede med teknikken men forsøgte ihærdigt at fyre et energisk sæt af, men den halve time der var tildelt på den lille scene var ikke nok til at bringe stemningen over en middeltemperatur. De musikalske ideer som Veto arbejder med er spændende og det absolut bedste bud på noget musik der peger fremad og udover det forventelige og ordinære.

TV2
TV2 er jo i kategorien “gamle mænd der også var unge engang” og de får herfra en masse kredit på den konto. De har et bagkatalog som lægger op til fællessang ved et familietræf som Grøn Koncert også er. Det er topprofessionelt, kompetent popmusik med de charmerende skarpe kanter i teksterne som Nephew mangler. Og TV2 præsenterede Kira Skov, som med sin akustiske guitar og sin rockstemme charmerede hele selskabet.

Popmusikken keder mig.
Det medie der hedder “koncerten” stiller store krav til kunstnerne på scenen og hvis der ikke kan bygges på en fascination af bare at se “giraffen” eller berømthederne på scenen, så skal der virkelig noget ekstraordinært til for at ruske mig ud af min døs sådan en sommerdag med familien på Dyrskuepladsen i Herning.

Live… Veto

Kulisselageret fredag den 31. marts 2006

En stilsikker energiudladning på Kulisselageret i Horsens, hvor henved 100 mennesker havde fundet vej for at høre Veto.

Fem kvarters koncentreret energiudladning af en ualmindelig godt sammenspillet gruppe. Der er ingen slinger overhovedet og den bemærkelsesværdige sikkerhed i de til tider ganske skæve taktarter demonstrerer et musikalsk overskud, som Veto formår at kanalisere ud over scenekanten således at selv de mest komplekse dele af musikken uden videre kan kaperes og med den virkning at en ren 4/4 takt bliver den rene forløsning.

Troels Abrahamsens vokal henover infernoet af brudte takter, skæve guitarfigurer og sofistikerede akkordskift binder det hele sammen til en meningsfuld oplevelse. En meningsfuld energiudladning.

Jeg har siden de første demotracks med Veto på mymusic.dk troet på projektet, men efter at have oplevet Veto live er jeg slet ikke i tvivl om at de har en berettigelse på den danske musikscene.

Kommentarer

Troels d. April 07 2006 00:17:44

Hej Alex
Dejligt at du kunne li’ koncerten. Vi ses snart…

Jeg lytter til… Veto – There’s A Beat In All Machines

Så kom den. 
Vetos første fuldlængde og nationwide-distribuerede CD, som kom til at hedde “There’s A Beat In All Machines”. Det skulle den jo næsten hedde. Flere har skrevet om Veto som The Missing Link mellem elektronica og rock’n’roll. “There’s A Heartbeat In All Machines” kunne den også have heddet for der er meget levende musik at hente her.

Drengene fra Veto skal nu ud på den store tur, og de har fortjent det!

Uanset alle forsøg på genrebetegnelser, spekulationer om bandets potentialer og overvejelser om hvem Veto lyder som, laver de musik som trænger sig på, og det er hvad god musik skal; trænge sig på. Musik kan være alt andet end ligegyldig. Lytteren skal fornemme nødvendigheden. Nødvendighed, og ikke meget andet, giver den store musikoplevelse og Veto har noget af det. Det er bundet meget til Troels Abrahamsens indtrængende og insisterende stemme, men det er mere end det. Der er en energisk kompromisløshed, som virker troværdig, i musikken. Der er en frækhed i arrangementerne, ikke en flabethed, men en fræk kant i måden at skrue numrene sammen på, som gør at man hænger på som lytter.

Veto tager på tur rundt på landets spillesteder her i foråret og lægger også vejen forbi Austin, Texas, hvor de er inviteret af Music Export Denmark.

Vetos hjemmeside: www.vetonet.dk