Kategoriarkiv: Musik

LIVE… Jimmy Wistisen

Eriksminde maj 2015

Udendørs, akustisk og på en eller anden måde meget forsigtigt. Forsigtigt anslag, tilbageholdt vokal og samtidig en demonstration i teknisk præcision og stemmekontrol.

Jimmys sange bliver ved med at ændre form. 25 år gamle sange spilles stadig men måske med en ny tekst, en engelsk tekst, en ny melodi, et nyt omkvæd, et ændret vers. Så sætlisten bestod af gamle nye Wistisen-sange kombineret med et lille udvalg af danske viser.

En dejlig eftermiddag i solskin på græsplænen

Se hjemmesiden

jimmywistisen

LIVE… Thomas Pedersen

Den syngende bagerThomas_Pedersen_web
Stenbjerg landingsplads
August 2014

Han kalder sig den syngende bager og hvorfor gør han lige det? Hvorfor starter han med, før han har spillet en tone, at fortælle at han har været med i “Talent” og “Voice” og at der var 3,7 mio seere og at de alle elskede ham og at vi nu vil få æren af at høre lige præcis den sang som han imponerede dommerne og de 3,7 mio seere med. Hvorfor synes han at han er nødt til at fortælle det? Hvorfor kunne han ikke bare synge sangen og imponere os? Det kommer jo til at virke stik modsat. Han kommer til at sige at alle casterne valgte ham til være med på TV så hvis VI ikke bliver imponerede så er det OS der ikke har forstand på talent. Det er fuldstændig dårlig stil og selvfølgelig udtryk for en grundliggende usikkerhed som kommer til udtryk som arrogance. Den syngende bager.
Den unge mand er udstyret med en fantastisk god stemme, han tør synge igennem og han fraserer soul-agtigt. Men han er en aldeles jævn guitarist der er lidt for imponeret over at den akustiske guitar kan forstærkes og spiller højt (alt for højt). En mand og en guitar på scenen kræver meget mere end man tror, og man skal først og fremmest være overbevisende og troværdig. Det var bageren ikke.

Jeg lytter til… Christian Alvad

ballader-til-laans“Ballader til låns” er nyeste udspil fra guitaristen Christian Alvad, som med sine åbne stemninger og følsomme anslag altid er så genkendelig.

Det er hans 16. udgivelse og siden dagene med Tøbrud i midtfirserne er det akustiske guitarspil blot blevet mere og mere forfinet. På “Ballader til låns” sker der imidlertid noget helt nyt, nemlig at der er vokal på alle numre undtagen et enkelt. Og det er de gamle stemmer der er til låns. Allan Olsen, Niels Hausgaard, Poul Dissing, Rasmus Lyberth, Benny Holst, Mikael K, Signe Svendsen, Marie Carmen Koppel og Lasse Helner. Christian Alvad har udvalgt yndlingssange og har fået lov til at arrangere numrene til sit guitarunivers og der er virkelig vellyd og detaljerigdom at hente, hvis man lytter efter.

Hvornår har du egentlig sidst sat et album på afspilleren og lyttet det igennem uden at lave andet imens? Altså lyttet koncentreret, lyttet til detaljen, lyttet til ordene, lyttet til harmonierne, lyttet til arrangementet. Hvornår har du sidst gjort det? Jeg vil tro det er længe siden for musik er jo en konsumvare, som oftest fungerer som underlægning til andre gøremål, hvilket imidlertid svarer til at gå på kunstgalleri mens du læser avis. Opmærksomheden skal da være på galleriets billeder hvis du går på galleri og ønsker at få en oplevelse. På samme måde kræver meget musik den fulde opmærksomhed.

Musik skal som ethvert andet kunsterisk udtryk nydes og opleves med koncentration – i det mindste en gang i mellem. Og “Ballader til låns” er et godt sted at starte eller genstarte den koncentrerede lytning, fordi det er vellyd og virtuositet og med den akustiske enkelhed i lydbilledet en tilgængelig indgang til teksterne som får et helt nyt udtryk i Christian Alvads arrangementer.

Albummet er tilegnet Iben Alvad.

Web
www.alvad.dk

LIVE… Tine Mynster

Releasekoncert, maj 2015hjerteland
Galleri Harboe, Odder

Tine Mynster udgiver sit første voksen-album senere på måneden og “voksen-album” skal jo nævnes fordi der ligger ikke mindre end 7 albums med børnemusik i bagagen.

“Hjerteland” er en samling af 10 afdæmpede sange fra et dansk voksenliv med hverdagsagtig lykke, kriser, modgang og stille glæde over at være til.

Sangene skriver sig ind i en meget dansk singer/songwriter-tradition hvor det følsomme og afdæmpede får stemme – og sikke en stemme! Arrangementerne er velformede, vellydende og med en dejlig “aktiv” brug af bassen 🙂

Live-udgaven på Galleri Harboe fungerede fint som en præsentation af sangene barberet ned til det minimale. Piano, guitar og bas/perc/xylofon/backtrack.  Når sangene står nøgne skal de bevise deres berettigelse og jeg blev overbevist!

Web
www.tinemynster.dk

LIVE… Niels Hausgaard

April 2015, Forum, Horsens

Foto: Hreinn Gudlaugsson
Foto: Hreinn Gudlaugsson

Mere end 2000 mennesker samlet i Forum Horsens for at høre Hausgaard fortælle historier fra hans univers af almindelige mennesker. Og det var tredie aften i Horsens!

Konceptet er præcis som det har været i mange år og lige i dette tilfælde er der overhovedet ingenting i vejen med det. Ofte vil man forvente og næsten stille krav om fornyelse når der er gået så mange år, men lige præcis fænomenet Hausgaard er undtagelsen. Konceptet og rammen er præcis den samme som det har været i mange år, ja faktisk fra jeg hørte Hausgaard første gang i 1979 på Struer Statsgymnasium i foreningen Musik & Ungdom. En mand med sin guitar, en mand der bruger mere tid på at fortælle end på at synge, en mand med skarpe politiske meninger, som bliver serveret så lunt at man smiler og griner uanset om man er enig eller uenig.

Det er old school standup og det er godt. Hausgaard holder!

LIVE… Teitur

April 2015, Kulturkøkkenet, VitaPark, Odder

Ja, det er følsomt og indadvendt og jeg skal indrømme at jeg i IMG_20150409_212156perioder holder disse meget følsomme singer/songwriters i udstrakt arm for at betragte dem og for, om muligt, at afsløre om det blot er teenagefrustrationer omsat til smerteudkrængende digte med jævn musik. Jeg betragter mig selv som et musikalsk åbent menneske som ikke har nogen fastfrosne forestillinger om hvad  god musik er, men skal man være helt ærlig er der nok alligevel en række fordomme som knytter sig til bestemte genrer og stilarter.

Med armene, måske lidt afvisende, foldet foran brystet var jeg klar til Teitur i VitaParks Kulturkøkkenet med de hvide fliser og den store emhætte som endnu ikke er blevet pillet ned og jeg blev hurtigt indfanget af Teiturs charme og musikalitet. Den intime stemning i det lille rum virkede befordrende.

Teiturs  sange, fremtoning, præsentationer og hele udtryk passer sammen. Det virker som et troværdigt udtryk for hvem han er og uanset om musikken taler til en eller ej, er det det altoverskyggende kvalitets-kriterium der gælder for ethvert kunstenerisk udtryk. Integritet uden forstillelse. Om det så er en rolle kunsteren spiller er ligegyldigt i denne sammenhæng, fordi det virker troværdigt og sammenhængende.

Teiturs fornemmelse for den gode melodi taler jo til en af mine kæpheste: Melodilinien som en vigtig vigtig del af musikken og derudover er han åbenlyst musikalsk med opmærksomhed på de små detaljer, anslaget, ansatsen, klangen.

Det lokalt forankrede ensemble Lydenskab spillede med på et par numre og det var da hyggeligt med et lokalt islæt, men det bidrog ikke afgørende til et andet udtryk og forsøget på at delagttiggøre publikum i skabelsesprocessen af en sang ved at spille et helt ufærdigt nummer, “A work in progess”, skulle nok helt have været udeladt.

Et fremragende initiativ at arrangere koncert i Kulturkøkkenet og to udsolgte koncerter til en forholdsvis høj billetpris må bevise at der er publikum til det i Odder. Mere af det!

 

Beatles

beatles1I forbindelse med flytning og ommøblering har jeg for første gang i årevis brugt tid på at lytte til et udvalg fra samlingen af LP-plader. Og efter at have lyttet mig igennem et større udvalg af pop og rock af svingende kvalitet fra 70erne og 80erne kom jeg selvfølgelig også til samlingen af Beatlesplader og det slog mig at det er meget længe siden jeg har lyttet til Beatles. Hvorfor? Fordi min primære leverandør af musik for tiden er Spotify hvor jeg betaler for et premium abonnement og hvor jeg kan finde så at sige alt – men bare ikke Beatles.

Historien om hvorfor Beatles ikke er at finde på streamingtjenester som Spotify, Wimp og TDCPlay er der skrevet tykke bøger om og det handler selvfølgelig om penge. Det er en spændende og indviklet historie, men den er ikke mit ærinde lige nu.

Mit ærinde er at minde om at når Beatles nu ikke findes på nogen streamingtjenester har os der har LPer og CDer med Beatles en helt speciel forpligtelse til at spille musikken for vores børn og unge som KUN bruger streamingtjenster til at høre musik. De vil aldrig tilfældigt støde på Beatles – og Beatles’ musik og historie er vigtig at kende for at forstå nutidens popmusik.

 

LIVE… Jesper Thilo

med Olivier Antunes (piano), Daniel Frank (bas), Frands Rifbjerg (trommer)
Horsens Ny TeaterIMG_20150219_215654

De er teknisk så svimlende dygtige musikere alle fire og alle får lov at folde sig ud i soloer og der er ikke en finger at sætte på noget i den retning. Som musiker er det en nydelse at lure på teknik og skalaer, men jeg kan bare ikke mærke musikken. Det bliver mekanisk og har karakter af lir som i afliring. Det bliver indadvendt og indspist. Det bliver i udpræget grad musik for musikere og det kan jo ikke være meningen, så kunne man jo lave en master class i stedet.

Ved en koncert skal musikken være henvendt til publikum.

LP-plader

IMG_20150212_172846I forbindelse med ferie, flytning og ommøblering blev i dag dagen hvor jeg har hørt LP-plader fra morgen til aften.

Der er noget helt specielt ved den omstændelighed der er forbundet med at lytte til LP-plader. Man skal hele tiden være opmærksom hvornår pladesiden er færdig og man skal hen og løfte pickuppen (ingen automatik her, men en Rega Planar 2 fra Hifi-klubben engang i 80erne), vende pladen, støve den af og sætte pickuppen ned igen. Efter endnu 20-25 minutter er pladesiden færdig og man skal løfte pickuppen igen, løfte pladen forsigtigt af, så man ikke sætter fingeraftryk på, ind i indersleeven, vende indersleeve en kvart omgang, så pladen ikke triller ud af coveret, vurdere og lede efter næste plade man gerne vil høre og så forfra.

Omstændeligheden gør noget ved måden man lytter – og jeg skal på ingen måde forherlige de gode gamle dage, men blot iagttage en forskel på playlister på Spotify/Wimp/TDCPlay og LP-plader. Omstændeligheden gør som nævnt at man hele tiden er opmærksom på musikken. Den karakteristiske lyd af en pickup der kører i inderste rille, når der er skruet højt op kalder en til grammofonen hvor man skal tage stilling til hvad der skal ske.

Man hører altid hele værker, samme kunstner mindst en pladeside og som regel en hel plade – jeg har aldrig været til singleplader. Dette faktum gør at forbavsende mange af de gamle plader er sammenhængende “historier” eller konceptalbums.

Udvalget af musik står på hylden. Det at al musik i verden ikke er umiddelbart tilgængeligt, men kræver at man bruger sin sparepenge på at købe det, gør hver enkelt plade mere værdifuld. Den er nøje udvalgt blandt butikkens endeløse rækker af LPer og der ligger en beslutning og en prioritering ved hvert eneste album.

Og for pokker da: De originale Beatles-albums findes slet ikke på Spotify, men de står alle blandt mine LPer. Jeg skal da huske at spille dem for mine piger. De støder aldrig på dem online.