Tag-arkiv: Genesis

LIVE… U2, Roskilde 1982

Faldt over denne koncertoptagelse fra Roskilde 1982, hvor U2 spiller. Jeg står dernede blandt publikum, 20 år gammel. Bono, the Edge og de andre er 1 eller 2 år ældre end mig. Som jeg husker mit billede af scenen står jeg nede omkring det gule flag blandt publikum. Jeg kendte nærmest ikke U2 og jeg blev enormt benovet over energien.

Hele gymnasietiden havde vi lyttet til storladent symfonisk rockmusik med lange guitarsoli og flotte arrangementer og korstemmer i omkvædet. Led Zeppelin, Genesis, Rush, Mike Oldfield (som spillede senere samme dag) og Queen

Det her var noget helt andet. Ingen guitarsolo, ingen stor sanger, lidt råbekor, men masser af energi og endnu mere energi. Bemærk også at der ikke er storskærme, så man skulle op foran for at se noget og så er der jo den vilde scene (syntes vi), hvor Bono i et af ekstranumrene kravler op i TV-kranen og hang ovenover os og sang med en lang lang ledning (for der var ingen trådløse mikrofoner)

Det var et vildt gensyn og en mærkelig fornemmelse hele tiden at synes at man får øje på sig selv blandt publikum. Og det er 43 år siden!!

https://youtu.be/6_exyv8SrDI?si=kWW89Jj8LAnTIiHS

Genhørt… XTC

dec 2009

Min datters Ipod ligger ofte på mit skrivebord og er sluttet til mine computerhøjttalere. Så er der ny musik på kontoret og det var der også i dag. En kælen stemme og noget bekendt ved teksten. “We’re only making plans for Nigel”, og melodien, bekendt? Jeg kiggede på ipoden. Det var Nouvelle Vague der spillede “Making Plans For Nigel”. Jeg har ikke før hørt Nouvelle Vague, men jeg har næsten slidt min LP med originaludgaven af nummeret op. XTCs fantastiske album “Drums & Wires” fra 1979.

Ind i stuen og spille XTC rigtig højt!

Kronologien slog nogle sving i min musikalske lytteudvikling. Fra mors dansktopsange til Sweet og Slade da jeg gik i folkeskolens mindre klasser til 60ernes melodipop og syrerock i de større folkeskoleklasser, altsammen i midt70erne. Derefter kom gymnasiet og punken som ikke rigtig fangede mig, men det der kom i kølvandet på punken, som nogle kaldte new wave eller post-punk og som var meget anderledes var spændende. Jeg lyttede til U2 (Sunday Bloody Sunday), Clash (London Calling), XTC (Complicated Game), Devo (We Are Devo), Talking Heads (Fear of Flying), Dead Kennedyes (California überalles), Ramones (gabba gabba hey gabba hey gabba one of us), Nina Hagen (ich glotz TV) og meget andet og først senere i 80erne vendte jeg tilbage for at nærstudere 70ernes store koryfæer som Led Zeppelin, Genesis og Pink Floyd.

Slut70erne blev en musikalsk parantes for mig, selv om U2 og Elvis Costello stadig hænger grundigt ved, men mit genhør med XTCs Drums & Wires bekræfter at der var noget energi og noget musikalsk nytænkning, som har sat mange spor. Ramones, som jeg også lige var forbi på youtube, kalder i dag ikke på andet end et skævt smil over den tid, men XTCs Drums & Wires kan helt sikkert tåle at blive spillet – også i 2009.

Links:
XTC – Making plans For Nigel

Nouvelle Vague – Making Plans For Nigel