Tag-arkiv: Gasolin

Musik

Musikkanon 2006

Skriv en kommentar

8. jan. 2006

Det vrimler med kulturkanoner, hvilket er en udmærket anledning til at diskutere hvad der er godt og skidt

Det er tankevækkende med alle disse kanoner i disse år, men det handler jo om en værdikamp og om en opmærksomhed på ”det danske” i almindelighed? Der er et udbredt behov for diskussion af hvad det vil sige at være dansk, og så er der altid nogen der gerne vil forenkle det hele, sætte det op i kolonner og skemaer, så det er nemt at overskue. Og nu skal den rytmiske musik også have sin helt egen statskontrollerede kanon med Brian Mikkelsens underskrift, hvorfor alle mulige andre selvfølgelig iler med deres bud.

En liste med de mest betydningsfulde albumudgivelser vil altid give anledning til diskussion, hovedrysten og ”hvorfor er dit nu ikke med?” eller ”hvorfor er dat nu med?” Det kan ikke være anderledes og det er godt sådan. Det er vel netop den diskussion der skaber bevidstheden om den danske kulturarv. En rytmisk-musik-kanon er et oplæg til diskussion og kan næsten ikke være andet.

Gaffa har lavet sin egen musikkanon, måske for at inspirere Brians udvalg, måske bare for at starte diskussionen. Fint nok! Det er ikke en liste med de store overraskelser, men det skal den slags lister vel heller ikke være. Det er de storsælgende albums der er med, og man kunne næsten have Tuxen og Ramsdal fra Gaffa mistænkt for at have skelet til hitlisterne fremfor det musikalsk skelsættende og det som musikalsk førte videre, men alt i alt er det en fair liste med en argumentation der kan accepteres.

Tuxen og Ramsdal gør selv opmærksom på det problematiske i at tage helt nye værker med på listen. Jeg vil endda sige at det er særdeles problematisk og misvisende at medtage helt nye værker på en sådan liste. Nephews USADSB fra 2004 og måske også Kashmirs ”The Good Life” fra 1999 hører ikke med her. Hvilken indflydelse disse kunstnere og disse værker får vil være uvist mange år ud i fremtiden og at tage så nutidige værker med på listen kan ikke være andet end et (mere eller mindre kvalificeret) gæt. At Nephew er blevet hypet af Gaffa og brancefolk i almindelighed gennem de sidste par år er ikke ensbetydende med at Nephews indflydelse på dansk rytmisk musik holder i mere end ganske få år. De hører ikke med på listen over obligatorisk kulturarv – endnu. Personligt tror jeg ikke på Nephews holdbarhed, men at sætte dem på listen er selvfølgelig blot endnu en måde at placere dem inde i varmen. (!!)

Så mangler vi bare at få indført nogle kontrolspørgsmål i regeringens 40 spørgsmål til mennesker som ønsker dansk statsborgerskab. De skal jo kende til den danske kulturarv og det ville da være ønskeligt om alle nye danskere kender ”Hubertus”, ”Pilli Willi”, ”Vi elsker uniformer” (ups, den er måske ikke så god i denne sammenhæng?), ”Dear Little Mother” og alle de andre.

Gaffas kulturkanon januar 2006
Steppeulvene – Hip – 1967
Savage Rose – Dødens triumf – 1972
Kim Larsen – Værsgo – 1973
Gasolin – Efter endnu en dag – 1976
C. V. Jørgensen – Storbyens små oaser – 1977
Kliche – Supertanker – 1980
Lars HUG – Kysser himlen farvel – 1987
Tv2 – Nærmest lykkelig – 1988
Anne Linnet – Jeg er jo lige her – 1988
Sort sol – Glamourpuss – 1993
Kashmir – The Good Life – 1999
Nephew – USADSB – 2004

Musik

Gasolin… Et genhør

19. sep. 2005

Jeg ved godt jeg er bagefter. Jeg ved godt det er længe siden at Gasolins samlede værker udkom i en black box, men jeg har altså først fået fingre i den nu.

Det er jo et fantastisk genhør. En hel eftermiddag og en hel aften med Gasolin – i 2005!!

De første og ældste Gasolin 1, 2 og 3 har jeg ikke det helt nære forhold til (selv om “Inga, Katinka…” står klart i huskeren), men når vi når til “Stakkels Jim” fra 1974, så står der så klare billeder af “Bingo Bingo Hvor skal du hen?”, “Alla-tin-gala” og P4 i P1 søndag aften og transistorradio at det næsten føles mærkeligt at høre det igen.

Og “Gas 5”. Jeg husker da jeg udfyldte bestillingsformularen i biblioteksbussen som kom forbi en gang om ugen, og “Gas 5” blev albummet som er uløseligt kædet sammen med den første kæreste, de første fester hvor lyset blev slukket og det første kys. “Gas 5” var det man altid kunne blive enige om at høre, når man ellers ikke kunne blive enige.

“Efter endnu en dag”, hvor Gasolin pludselig blev sofisticerede må være det musikalske højdepunkt, som jeg dyrkede lidt mere hemmeligt. Det blev aldrig en festplade som “Gas 5”, men en spille-højt-plade derhjemme på værelset ved de musikalsk tolerante men lidt uforstående forældre. For måske første gang bemærkede jeg snakken om produceren, som også lavede de første Queen-plader og jeg syntes jeg kunne høre den samme lyd på “Twilight Birds” og “Bohemian Rhapsody”. “Efter endnu en dag” er mit bevis på at Gasolin kunne mere end de ville være ved.

“Live Sådan”. Det kan stadig ærge mig at jeg sagde nej til at tage med til koncert med Gasolin i Holstebro-hallen. Jeg havde lige været til koncert med Suzi Quatro (!!!) og havde måske brugt mine surt sammensparede avisrute-penge. Jeg husker ikke hvorfor jeg ikke tog med, men jeg husker at jeg allerede umiddelbart efter koncerten ærgede mig.

“Gør det noget”. Jeg oplevede “Gør det noget” som en nedtur. I dag synes jeg egentlig der er meget godt Gas-musik på “Gør det noget”, men i ungdomsklubben var det ikke et hit. Der blev ganske vist spillet “Strengelegen” for fuldt drøn og “Det bedste til mig og mine venner” kunne vi også hele teksten på, ja og “Længes hjem” og “Get On The Train” blev da også spillet, men der var en klar fornemmelse af at Gasolin ikke var det samme mere. Måske var det bare os der var blevet et par år ældre. Det blev vigtigt at være noget for sig selv og når vi ikke kunne blive enige om hvad vi skulle høre, kunne vi ikke længere blive enige om at høre Gasolin.