Tag-arkiv: Nephew

Grøn Koncert 2007

okt 2007

Og hele familien var samlet til familiefest med Jacob Haugård på Dyrskuepladsen i Herning og det var jævnt hen en god dag for solen skinnede

Alphabeat
Glad dansepop-funk som sandsynligvis virker godt til gymnasiefesterne og på natklubberne. Det virkede måske lidt tegneserieagtigt på dyrskuepladsen i Herning, men thumbs up. Glad musik til en glad fest!

L.O.C.
Med fare for at genere en hel masse mennesker forstår jeg til gengæld ikke hvad L.O.C., Johnson og USO laver på en stor udendørs scene i Herning. Rap er oprindelig en forkortelse for Rhytm And Poetry men Aets betydning burde måske rettelig skiftes til Attitude så det står for Rhytm Attitude & Poetry. Det er attitude og en påtaget storby-gangster-stil som jeg slet ikke kan forlige mig med.

Jeg kan sagtens dyrke et godt beat og jeg kan nyde frække rim og et godt flow, men det virkede bare ikke på den store scene i solskin. Når man, som jeg, ikke kan teksterne hjemmefra og ikke kan høre ordnene der vrænges, så er der kun et beat og en masse attitude tilbage og det holder ikke til en hel koncert.

Ufo & Yepha
Det samme gælder for Ufo og Yepha. Attitude og lir

Beth Hart
Beth Hart gjorde det godt. Jeg har ikke studeret musikbladene, har kun hørt radiohittet “Learning To Love” og kendte nok ikke Beth Hart godt nok, men det kom bag på mig at hun jo er en rigtig rock-bitch med et rigtigt rock’n’roll band i ryggen, tatoveringer på hoften og ægte amerikansk her-kommer-jeg-stil. Velopbygget koncert, god rock’n’rollstemme, men alt for ordinært materiale.

Nephew
Nephew er opstyltet og overeksponeret. De leverer varen og de skal ikke høre noget for et ganske udmærket show, som passede godt til den store scene, men musikalsk er der ikke meget at komme efter. Musikalsk er det genbrug af 30-40 års rock- og popmusik tilsat et stænk sortklædt alvorsfuldhed. Det er TV2 uden tekstlige finesser. Det er gedigen poprock som er blevet hyped af gode forbindelser i branchen – meget mere end musikken kan bære!

Veto
Veto kæmpede med teknikken men forsøgte ihærdigt at fyre et energisk sæt af, men den halve time der var tildelt på den lille scene var ikke nok til at bringe stemningen over en middeltemperatur. De musikalske ideer som Veto arbejder med er spændende og det absolut bedste bud på noget musik der peger fremad og udover det forventelige og ordinære.

TV2
TV2 er jo i kategorien “gamle mænd der også var unge engang” og de får herfra en masse kredit på den konto. De har et bagkatalog som lægger op til fællessang ved et familietræf som Grøn Koncert også er. Det er topprofessionelt, kompetent popmusik med de charmerende skarpe kanter i teksterne som Nephew mangler. Og TV2 præsenterede Kira Skov, som med sin akustiske guitar og sin rockstemme charmerede hele selskabet.

Popmusikken keder mig.
Det medie der hedder “koncerten” stiller store krav til kunstnerne på scenen og hvis der ikke kan bygges på en fascination af bare at se “giraffen” eller berømthederne på scenen, så skal der virkelig noget ekstraordinært til for at ruske mig ud af min døs sådan en sommerdag med familien på Dyrskuepladsen i Herning.

Musikkanon 2006

8. jan. 2006

Det vrimler med kulturkanoner, hvilket er en udmærket anledning til at diskutere hvad der er godt og skidt

Det er tankevækkende med alle disse kanoner i disse år, men det handler jo om en værdikamp og om en opmærksomhed på ”det danske” i almindelighed? Der er et udbredt behov for diskussion af hvad det vil sige at være dansk, og så er der altid nogen der gerne vil forenkle det hele, sætte det op i kolonner og skemaer, så det er nemt at overskue. Og nu skal den rytmiske musik også have sin helt egen statskontrollerede kanon med Brian Mikkelsens underskrift, hvorfor alle mulige andre selvfølgelig iler med deres bud.

En liste med de mest betydningsfulde albumudgivelser vil altid give anledning til diskussion, hovedrysten og ”hvorfor er dit nu ikke med?” eller ”hvorfor er dat nu med?” Det kan ikke være anderledes og det er godt sådan. Det er vel netop den diskussion der skaber bevidstheden om den danske kulturarv. En rytmisk-musik-kanon er et oplæg til diskussion og kan næsten ikke være andet.

Gaffa har lavet sin egen musikkanon, måske for at inspirere Brians udvalg, måske bare for at starte diskussionen. Fint nok! Det er ikke en liste med de store overraskelser, men det skal den slags lister vel heller ikke være. Det er de storsælgende albums der er med, og man kunne næsten have Tuxen og Ramsdal fra Gaffa mistænkt for at have skelet til hitlisterne fremfor det musikalsk skelsættende og det som musikalsk førte videre, men alt i alt er det en fair liste med en argumentation der kan accepteres.

Tuxen og Ramsdal gør selv opmærksom på det problematiske i at tage helt nye værker med på listen. Jeg vil endda sige at det er særdeles problematisk og misvisende at medtage helt nye værker på en sådan liste. Nephews USADSB fra 2004 og måske også Kashmirs ”The Good Life” fra 1999 hører ikke med her. Hvilken indflydelse disse kunstnere og disse værker får vil være uvist mange år ud i fremtiden og at tage så nutidige værker med på listen kan ikke være andet end et (mere eller mindre kvalificeret) gæt. At Nephew er blevet hypet af Gaffa og brancefolk i almindelighed gennem de sidste par år er ikke ensbetydende med at Nephews indflydelse på dansk rytmisk musik holder i mere end ganske få år. De hører ikke med på listen over obligatorisk kulturarv – endnu. Personligt tror jeg ikke på Nephews holdbarhed, men at sætte dem på listen er selvfølgelig blot endnu en måde at placere dem inde i varmen. (!!)

Så mangler vi bare at få indført nogle kontrolspørgsmål i regeringens 40 spørgsmål til mennesker som ønsker dansk statsborgerskab. De skal jo kende til den danske kulturarv og det ville da være ønskeligt om alle nye danskere kender ”Hubertus”, ”Pilli Willi”, ”Vi elsker uniformer” (ups, den er måske ikke så god i denne sammenhæng?), ”Dear Little Mother” og alle de andre.

Gaffas kulturkanon januar 2006
Steppeulvene – Hip – 1967
Savage Rose – Dødens triumf – 1972
Kim Larsen – Værsgo – 1973
Gasolin – Efter endnu en dag – 1976
C. V. Jørgensen – Storbyens små oaser – 1977
Kliche – Supertanker – 1980
Lars HUG – Kysser himlen farvel – 1987
Tv2 – Nærmest lykkelig – 1988
Anne Linnet – Jeg er jo lige her – 1988
Sort sol – Glamourpuss – 1993
Kashmir – The Good Life – 1999
Nephew – USADSB – 2004