maj 2005

Canadiske Daniel Lanois balancerer på kanten mellem det banale og det sublime. Hans seneste udspil, ”Shine” fra 2003, er et godt eksempel på at afdæmpet og stille vellyd ikke nødvendigvis behøver betyde kedsommelighed og konformitet.

En stor sanger er han måske ikke, men den inderlighed der bliver eksponeret ved at hans stemme ligger så langt fremme i lydbilledet, bliver en påtrængende påmindelse om at en sangers evne til at udtrykke sig er noget ganske andet end tillært sangteknik.

Det er ikke nogen hemmelighed at Lanois har produceret et af mine favoritalbums fra 80erne, nemlig U2s ”The Joshua Tree” og iøvrigt også andre U2-albums, og det kan ikke undgå at farve min lytning. Der er ikke mange lighedspunkter mellem U2 og Daniel Lanois, og så alligevel…… hist og her er der en guitar som giver mindelser om Edge sidst i 80erne, men det der kendetegner produktionen er det distinkte og klare lydbillede. Alle instrumenter og stemmer står klokkeklart og det er en nydelse at lytte og lade sig føre med af vellyden og de – ved første ørekast – lidt letbenede melodier, som ved hvert eneste genhør vinder og bliver lidt mere eet med arrangementet.

Daniel Lanois er virkelig værd at lytte til!