Det var dog fantastisk at genopleve den der teenageagtige lykkefølelse ved at høre et bestemt stykke musik. Jeg har i dag lyttet til det samme nummer på youtube 10 gange i streg og hver gang har tårerne stået mig i øjnene. Ikke sådan billedligt talt, men helt fysisk har jeg været på grådens rand på den sentimentale måde, af glæde, af rørelse, af lyst til at reagere

Sangen er såmænd U2s “One” og jeg ved godt at det er en 17 år gammel sang som i denne 2 år gamle genindspilning har været placeret på alverdens hitlister. Jeg har altid været fascineret af U2 men har til gengæld aldrig rigtig haft et forhold til Mary J. Blige, men denne udgave af “One” rammer fuldstændig lige præcist i min hjertekule.

Bono kan til tider være “for meget” i sin frelste selvfede korrekthed, men han har denondtefisme været med til at skrive nogle fantastiske sange, og Mary J. Blige tilfører “One” en intensitet som hverken Bono eller Johnny Cash har formået. Kombinationen af min historie med U2, min fascination af den gode tekst til den enkle melodi, min glæde over den rolige The Edge og så selvfølgelig den smukke og intense diva og hendes måske lidt overgearede fraseringer, som slet ikke virker overgearede her fordi den enkle melodi er der hele tiden. Kombinationen af det hele giver mig gåsehud og selv ved 12. afspilning får jeg en klump i halsen.

Det er magisk når det sker og det er et stort sammensurium af alle mulige referencer, der tørner sammen til en ophøjet følelse af at det er rigtigt og sandt og perfekt og det hele værd.

Jeg anfører ikke dette for at få andre til at få den samme oplevelse med det samme stykke musik, men blot for at dele min forundring over hvad musik kan gøre ved os. Det kan føre os alle steder hen i følelsesregisteret. Nogle steder kan vi lide at være, andre steder tør vi ikke komme, nogle steder bliver vi glade, nogle steder tændes vi og nogle steder er svære og ubehagelige. Der hvor jeg er nu er der rart at være.

Disse mekanismer arbejder helt uafhængig af facader, akademiske forklaringer, intellektuelle anskuelser og politisk korrekthed. Det er ikke altid let at håndtere, for de helt store oplevelser ligger ofte i det næsten banale, både musikalsk og i resten af livet. Og det gode liv er at finde tilfredshed i det der kalder det gode og sande frem.