last.fm

aug 2007

En anderledes radiostation som stille og roligt finder ud af hvad du kan lide at høre. Det er da smart!

Stationen er ikke noget for folk som ser skævt til overvågning og registrering af hvad de gør og laver, da alt musik der afspilles på computeren registreres i en database hos last.fm. Registreringen bruges så til, rent statistisk, at finde ud af hvilke numre og kunstnere du måske også kan lide. Sammenligningen af de mange millioner brugeres musiklytning bruges til at sandsynliggøre hvilke andre kunstere den enkelte lytter kan li’. Smart!

Der er mange andre smarte detaljer på grundlag af den statistik der udarbejdes hele tiden. Du kan se hvad du har lyttet mest til den sidste uge, den sidste måned eller det sidste år, du kan gå ind og lytte til min “radiostation”, altså lytte til de numre, som jeg har lyttet til den sidste tid, du kan finde andre brugere som lytter til ca. det samme musik som dig og derved måske få nogle nye oplevelser i de genrer du normalt lytter til og mange andre community-ting, som alle har med statistik at gøre. Det er smart, og slet ikke nyt, men jeg har først opdaget tjenesten nu.

Prøv det!

Prøv det på www.last.fm

eller læs om tjenesten på wikipedia.org

Opdatering:
Tjenesten er siden blevet en betalingstjeneste

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *