Februar 2020, Kulturkøkkenet, Odder Little Culture Club
En veloplagt Claus Hempler sang sig selv op af det sorte hul, hvor han har hentet sine dansksprogede sange.
Jeg så ham i foråret 2019 i Musikhuset i Aarhus og oplevelsen kunne i den grad tåle en gentagelse. Kulturkøkkenet er noget mere intimt end Musikhuset og jeg synes man kunne mærke at Hempler følte sig godt tilpas. Som om han nu føler sig mere sikker på at han har ramt et eller andet, der kan bygges på. Det sortsynede og ret desillusionerede univers han bevæger sig rundt i bliver trukket op i lyset, når han smilende og humoristisk mellem numrene kan fortælle om hvor sort det hele er, når han ikke lige står i rampelyset. I et af de nye numre vi fik lov at høre, siger han det så konkret at han ved at han har det meget bedre lige nu end om et øjeblik når sangen er ovre.
Hvad er det han rammer hos et pludselig meget bredere publikum end han nogensinde har gjort? Han rammer måske den ængstelse der ligger hos mange midaldrende, om vi nu har gjort det godt nok, om vi fik nok ud af den ungdom som ikke er der mere og om alle potentialer er forløst. Kombinationen af denne ængstelse og de fantastiske billeder og det til tider CVJørgensenske sprognørderi gør noget rigtig godt.
Noget af ængstelsen bliver forløst.
Og så er Hempler jo cool. Måske sådan lidt 90er-cool med slips og spidse støvler, men helt sikkert cool.
Det ender måske med at være så ironisk at han med disse desillusionerede sange om, hvad han kunne være blevet til, hvad livet kunne have været, hvad sangene skulle have handlet om gør ham til det, han drømte om: En stjerne, som folk lytter til – og så er han vel nødt til at skrive en flok nye positive sange?
Teksterne bliver bedre jo flere gange jeg hører dem. Der er mundrette nydelser og rim som man har lyst til at sige, synge og huske
“Jeg drømmer om en sang
der er lige på og hårdt gennem røgen fra tobakken
der er tydelig som en blotter i parken
med pointen parat under frakken
Jeg drømmer om en sang
som et vristspark i skridtet og et whiplash i nakken”
“en sang der flakker rundt i et virvar af vildveje
med vinden i håret”
“Navnet er Hempler, fornavnet Claus
Jeg trives bedst i en syndflod af stående applaus”
“Der er ikke den drøm jeg ikke har parkeret
Der er ikke det bandrum jeg ikke har raseret”
“nægter at gå hjem før promillen er forhøjet
uroen dulmet og cigaretterne røget”
“Det er en lang lang dans
til et tungt tungt beat
på et tomt tomt gulv
Det er en tynd tynd tråd
i et dybt dybt fald
i et sort sort hul”
Det er godt at have fået en livserfaren Hempler på banen.
Iøvrigt mener jeg at Odder Little Culture Club skal have et nyt bagtæppe.