apr 2008

Nyborg

Helene Blums stemme er så engleblid at man ikke kan sætte fingeren på en unøjagtighed eller en fejl eller en kant man kan skære sig på. Jeg hensættes i en salig stemning af uskyld i flagrende hvide gevandter udover en forårsgrøn eng. Uskylden og pænheden virker næsten uvirkelig og uden forbindelse til det virkelige levede liv. Her finder vi ingen urkraft som hos Eivor eller eksperimenter med materialet som hos Sortenmuld, men blot den rene vare: traditionelle nordiske viser og sange med et pænt akkompagnement lige efter bogen.

Pænheden kommer faktisk til at stå som en barriere mellem mig og musikken. Jeg kan godt forføres et langt stykke ud over engen, men boblen brister fordi det bliver til en alt for pæn musikskole-agtig optræden, uden gnist, uden glimt i øjet, uden rigtigt liv, men stadig og trods alt var det et langt stykke af vejen en stor oplevelse af enstemme der har potentiale til store bedrifter, hvis bare Helene Blum turde at kaste sig ud på lidt dybere vand.

Link
www.heleneblum.dk