Lystrup Kirke, marts 2022
Meget rørende koncert i et smukt nyt kirkerum.
Janne Marks entre i den 19. udgave af Højskolesangbogen har givet noget velfortjent opmærksomhed. Janne Marks enkle og velfungerende melodier giver stort spillerum for arrangementerne og med et par dygtige musikere og det særdeles velklingende århusianske pigekor Maestra under ledelse af Malene Rigtrup løftede de højstemte tekster sig på den helt rigtige måde i kirkerummet, som også gør noget ved hele oplevelsen. Højt til loftet, rummets klang, højstemtheden.
En dejlig måde at bruge en hverdagsaften.