Juni 2006
Det er stort at få en musikalsk og kulturel oplevelse ud af den blå luft. Når man går ind til en koncert uden specielle forventninger og med åbent sind og det så viser sig at det rører en dybt. Det er overrumplende, forfriskende og livgivende.
La Mano Ajena fra Chile kom forbi og leverede traditionel jødisk klezmermusik på sydamerikansk – tilsat trommer, bas og moderne musikalske fornemmesler – med charme, energi og teknisk elegance på en græsplæne der blev slidt godt af de mange dansende fødder. De kalder selv musikken “Chilean klezmer gypsy combo” og den store oplevelse gik for mig på den i musikken indbyggede glæde.
Jeg tror vi almindelige vesterlændinge har hørt så meget klynkende poprock spillet af middelmådige musikere hvis største fortrin er at de kender mediefolk og kommer i ugeblade og boogieprogrammer at vi har glemt hvor glad man kan blive af musik. Vi har glemt hvor henført og forført vi kan blive af instrumentalmusik der spilles på en græsplæne, af musikere som ikke er arrogante, navlepillende og frustrerede med indstuderede attituder og stjernenykker, men derimod af ekstremt dygtige, glade, ligefremme og ukrukkede musikere, der spiller fordi det er dejligt at spille.
La Mano Ajena links: