Per Møller Trio er noget helt specielt. Det er musik fra en anden tid, og det er svært ikke at komme til at besynge en svunden tid, hvor en mand , hans Gibson-guitar og en stabil backing var alt hvad der skulle til. Spørgsmålet er om der SKAL mere til?
Vi var vist alle lidt benovede over at Per Møller, Mads Michelsen og Erik Westberg stod der til en privat fest i Salen på Eriksminde (tak for det Rie og Sune). Tre virkeligt garvede musikere som har været med til lidt af det hele. Per Møllers status i 70’erne og start80erne som den danske guitarhelt over dem alle. Mads Michelsen som har været en del af Gnags siden 1981 og Erik Westberg med den anderledes højrehåndsteknik på bassen.
Med lidt søgning på Youtube finder man nemt en række gamle klip, fx med Anne Linnet Band, hvor Per Møller fik plads til at udfolde sig i starten af 80erne og man finder historien om hans 20 års fravær fra musikscenen og om hans tilbagevenden omkring 2011 og man finder masser af nye klip, hvor han er med Thomas Helmig på tour og fra koncerter med trioen, men man finder hverken på Youtube, Spotify eller andre virtuelle steder den oplevelse det er og den lille magi der er forbundet med at se og høre bandet live.
Der er nærvær og tilstedeværelse, ikke overfor publikum, men overfor musikken og det var helt befriende at det ikke handlede om fremtræden, attitude, leflen, smartness og publikumslir men tydeligvis kun om musikken.
Mads Michelsen og Erik Westbergs fuldstændigt stabile backing var i sig selv en nydelse. Westbergs mildt sagt noget specielle højrehåndsteknik på bassen giver nogle tekniske begrænsninger, men stabiliteten og det “at ligge det helt rigtige sted” kan ingen tage fra ham.
Per Møller Trio var en rigtig god oplevelse og var en påmindelse om hvor musikken kommer fra, nemlig fra nærværet og tilstedeværelsen.