April 2015, Kulturkøkkenet, VitaPark, Odder

Ja, det er følsomt og indadvendt og jeg skal indrømme at jeg i perioder holder disse meget følsomme singer/songwriters i udstrakt arm for at betragte dem og for, om muligt, at afsløre om det blot er teenagefrustrationer omsat til smerteudkrængende digte med jævn musik. Jeg betragter mig selv som et musikalsk åbent menneske som ikke har nogen fastfrosne forestillinger om hvad  god musik er, men skal man være helt ærlig er der nok alligevel en række fordomme som knytter sig til bestemte genrer og stilarter.

Med armene, måske lidt afvisende, foldet foran brystet var jeg klar til Teitur i VitaParks Kulturkøkkenet med de hvide fliser og den store emhætte som endnu ikke er blevet pillet ned og jeg blev hurtigt indfanget af Teiturs charme og musikalitet. Den intime stemning i det lille rum virkede befordrende.

Teiturs  sange, fremtoning, præsentationer og hele udtryk passer sammen. Det virker som et troværdigt udtryk for hvem han er og uanset om musikken taler til en eller ej, er det det altoverskyggende kvalitets-kriterium der gælder for ethvert kunstenerisk udtryk. Integritet uden forstillelse. Om det så er en rolle kunsteren spiller er ligegyldigt i denne sammenhæng, fordi det virker troværdigt og sammenhængende.

Teiturs fornemmelse for den gode melodi taler jo til en af mine kæpheste: Melodilinien som en vigtig vigtig del af musikken og derudover er han åbenlyst musikalsk med opmærksomhed på de små detaljer, anslaget, ansatsen, klangen.

Det lokalt forankrede ensemble Lydenskab spillede med på et par numre og det var da hyggeligt med et lokalt islæt, men det bidrog ikke afgørende til et andet udtryk og forsøget på at delagttiggøre publikum i skabelsesprocessen af en sang ved at spille et helt ufærdigt nummer, “A work in progess”, skulle nok helt have været udeladt.

Et fremragende initiativ at arrangere koncert i Kulturkøkkenet og to udsolgte koncerter til en forholdsvis høj billetpris må bevise at der er publikum til det i Odder. Mere af det!