Releasekoncert, maj 2015
Galleri Harboe, Odder
Tine Mynster udgiver sit første voksen-album senere på måneden og “voksen-album” skal jo nævnes fordi der ligger ikke mindre end 7 albums med børnemusik i bagagen.
“Hjerteland” er en samling af 10 afdæmpede sange fra et dansk voksenliv med hverdagsagtig lykke, kriser, modgang og stille glæde over at være til.
Sangene skriver sig ind i en meget dansk singer/songwriter-tradition hvor det følsomme og afdæmpede får stemme – og sikke en stemme! Arrangementerne er velformede, vellydende og med en dejlig “aktiv” brug af bassen 🙂
Live-udgaven på Galleri Harboe fungerede fint som en præsentation af sangene barberet ned til det minimale. Piano, guitar og bas/perc/xylofon/backtrack. Når sangene står nøgne skal de bevise deres berettigelse og jeg blev overbevist!