LIVE… Walk Off The Earth

WOTE-02Oktober 2015
Train, Aarhus

Walk Off The Earth, WOTE, er et YouTube-fænomen af den nye selvskabte slags. Canadisk, charmerende spilleglæde som jeg har fulgt længe. De har formået at kombinere den åbenlyse spilleglæde og det musikalske overskud med sjove visuelle ideer og gags som indbefatter at bytte instrumenter midt i et nummer, at kaste med instrumenter og at bruge alskens anderledes og spektakulære instrumenter og lydeffekter når de laver cover-udgaver af tidens hits.

Ja, det er dem med 5 mennesker med en enkelt akustisk guitar og Gotyes “Somebody That I Used To Know”

Jeg er helt pjattet med WOTEs videoer. Tjek deres kanal på YouTube. Med deres fokus på det visuelle kunne man kun forvente en seværdig koncert og det blev det. Efter Scott Helman fra Canada med akustisk guitar og følsomme sange samt Kid Astray fra Norge med intelligent pop et sted mellem Alphabeat og Prefab Sprout var der varmet op til et brag af en koncertstart med WOTE hvor der helt fra start var konfetti, gnister og røgkanoner. Der blev gejlet op til fællessang med SingItAllAway og det virker som en skaber af fællesskab, hver gang. Covernumrene var lagt med passende mellemrum i sættet, der blev kastet med instrumenter, spillet på melodica, didgeridoo, ukulele, elektronisk harpe, klokkespil og alt det almindelige. Det hele var timet og tilrettelagt og måske en lille bitte smule uengageret?? Måske var Train lidt for lille til det stort anlagte show men der var rigtig god stemning og jeg nød at have alle fire piger med til koncert.

Hjemmeside
www.walkofftheearth.com
YouTube-kanal
www.youtube.com/user/walkofftheearth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *