LIVE… Wenche Hartmann m/ trio

Wenche Hartmann og trio

Stenbjerg. juli 2017

Countrymusik er vistnok en svær størrelse ude i det offentlige rum i Danmark.

Wenche Hartmann gjorde et helhjertet forsøg på at sælge genren og med en ekvilibrist som Thomas Beck på guitar og en steady backing var der ikke meget der talte ned i forsøget i teltet i Stenbjerg denne søndag eftermiddag. Publikum, om ikke strømmede til så, fyldte stille og roligt teltet i løbet af koncerten og den umiddelbare og smittende friskhed sev langsomt ned til langbordene og fadbamserne.

Som i mange andre genrer er der et klangideal, eller måske skulle man kalde det en klangreference, specielt for kvindelige sangere.  Det ligger ikke kun i sangskrivningen men i selve stemmens klang, som Wenche rammer meget præcist.

Countrygenren har et lidt blakket ry i Danmark. Forestillingen om at det er det konservative og sentimentale USAs musik er nok fremherskende og pedal steel guitarens bløde akkordskift fremhæver sentimentaliten. Oven i det er countrysangene på engelsk og for mange af dem som kunne falde for countryen er det svært at være sentimental på andet end modersmålet. Når countryhits oversættes til dansk ryger de lige ind på Dansktoppen i selskab med de oversatte tyske schlagere.
Associationerne til cowboyhatte og -støvler, til linedance og squaredance er nok heller ikke noget der appellerer identitetsmæssigt til de unge og de danske trendsættere og countryen er blevet placeret i nogenlunde samme kategori som dansk og nordisk spillemandsmusik, nemlig kategorien for de lidt ældre, de lidt kedelige, de lidt fantasiløse, de bagudskuende og dem uden mod til at tænke nyt.

Og det er jo synd og skam, for både country og nordisk folkemusik kan så meget andet end at være fantasiløs og kedelig. Det er løse genrebetegnelser som danner ramme og bund for en bred vifte af udtryk med masser af nyskabelser. Grænsefladerne til rock, til r’n’b, til elektronika osv skaber masser af nye udtryk med mulighed for at udtrykke nye ting fordi de medfølgende referencer naturligvis taler med i de nye udtryk.

Wenche Hartmann og trio gav en flok af de gamle og kendte numre af Patsy Cline, Dolly Parton m.fl. men fyldte de to sæt godt ud med egne numre fra sit ret så omfattende bagkatalog.

Seneste album: “Heart and Soul” fra 2016

WEB:
www.wenchehartmann.com

LIVE… Sting

Sting med band, Mølleparken, Sønderborg, juni 2017

Mølleparken, Sønderborg
27. juni 2017

En dejlig sommeraften med et meget voksent publikum tog pænt imod en pæn Sting. Den 65 årige englænder og hans lidt yngre band gjorde præcis hvad de skulle og de gjorde det professionelt og tjekket. Ingen slinger i nogen vals og et knap to timer langt sæt bygget op af næsten alle numre fra det nyeste album “57th & 9th” kombineret med et udvalg fra det store katalog af hits og gode numre fra Policetiden og den lange solokarriere. Da jeg kom hjem tjekkede jeg Spotify og kunne konstatere at vi hørte de seks mest spillede Policenumre og de syv mest spillede Stingnumre. Sting tjekkede nok også Spotify før han tog på tour.

Det fungerede forbilledligt.

På det nyeste album er han vendt tilbage til et mere Policeagtigt udtryk. Noget af det, som fx “I Can’t Stop Thinking About You” lyder faktisk som om det er et gammelt Policenummer.

Hans musikalske rejser til andre genrer og besætninger er troværdige og jeg kan følge ham. Hvis der er noget vi, som musikelskende og -forbrugende publikum, ikke må, så er det at kræve at de dygtige sangskrivere skal blive hvor de er og lave det samme som de plejer. Kunst og sangskrivning er også udvikling, afsøgning af udtryk og måske venden tilbage til det oprindelige med nye erfaringer fra de musikalske steder man har besøgt.

En koncert med Sting i Mølleparken i 2017 er en nostalgitur. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det de gamle sange publikum kommer for at høre.  Man kommer for at mærke efter om de oplevelser vi havde med Police i slut70erne og start80erne og med Sting op gennem 90erne er noget der kan genoplives og genopleves. Vi kommer for at mærke efter om man kan skrue tiden tilbage. Det kan man ikke, men det var en god koncert.

http://www.sting.com/media/

Som opvarmning fik vi en halv time med Joe Sumner, søn af Sting, på akustisk guitar og sang.  Fine sange – og sangskrivningens håndværk er tydeligvis lært hjemme i fars værksted, men det er utaknemligt at varme op for sin kendte far.

Turkort for Stings 2017-tour. Sønderborg er kommet på verdenskortet

 

 

Røde Orm (Hedningerna)

Det Kgl. Teater udendørs forestilling
Moesgaard Museum, juni 2017

Musik af Hedningerna

Festligt, folkeligt og fornøjeligt på den gode måde og med teatermusik af Hedningerna, som jeg lyttede meget til engang for længe siden midt i 90erne. Mit favoritalbum var Trä fra 1994.

Et oplagt valg til forestillingen. Musikken, med det helt specielle og let genkendelige klangbillede med gamle og specialkonstruerede instrumenter passede perfekt. Al musikken var i forestillingen uden vokal som ellers var en vigtig del af det der fascinerede engang, især de to kvindelige finske vokaler havde noget vildt og hekseagtigt over sig.

Dronerne, tammerne, melodierne som til tider har noget arabisk over sig, rytmerne som leder fornemmelsen hen på en vestlig indianerkliche.

Et dejligt genhør hvor al denne ur-fornemmelse stadig kan pirre og hypnotisere.

Chicago – The musical

Det ny Teater, København
Februar 2017

Pressefoto

Så var der dømt musical på den der gammeldags måde, hvor den får hele armen, hvor bare damer og stærke mænd synger og danser sig igennem en hel aften. Hvor historien måske ikke er det vigtigste, men hvor gennemslagskraften, sangstemmerne, musikken, dansen, udholdenheden, frækheden “kommen-ud-over-scenekanten” og underholdningsværdien tæller 100%.

Forestillingen har fået topkarakterer og alle stjerner og hjerter fra det næsten samlede anmelderkorps og det er velfortjent.

LIVE… Dana LaCroix m/ band

8. november 2016, Eriksminde Efterskole

Dana Lacroix m/ band
Dana Lacroix m/ band

På en amerikansk valgaften, hvor det senere viste sig at Donald Trump blev valgt til amerikansk præsident gav Dana LaCroix koncert i den lille sal på Eriksminde.

Dette hårdtarbejdende lille band var et særdeles sympatisk bekendtskab. Med en passende blanding af covernumre og originalt materiale får Dana fortalt en personlig historie på en overbevisende måde.

Website
www.danalacroix.com

LIVE… Jonah Blacksmith og Allan Olsen m/band

Train, Århus, 3. nov. 2016

Jonah Blacksmith fra Thy

img_20161103_201031
Jonah Blacksmith i trioudgave

er et særdeles sympatisk bekendtskab – også selv om det var en meget reduceret udgave der varmede op. En lille trio-udgave med brødrene Alstrup + 1 som leverede et lille stemningsfuldt sæt. Vokalarbejdet er bemærkelsesværdigt og den hyggelige og ikke-prætentiøse indgang til musikken er befriende, afvæbnende og rammer en vestjyde som mig et rigtigt sted.

Og det skal selvfølgelig nævnes at materialet er aldeles i orden. Velkomponeret og velopbygget, melodiøst og med afdæmpede hooklines.

Jeg har lyttet til albummet “Northern Trail” både før og efter koncerten. Det er et udpræget lytteværdigt album.

Jeg hører både inspiration fra Bon Iver, Daniel Lanois, Run Rig og en lang tradition af folkemusikere, men sjovt nok også i passager en akustisk udgave af Muse.

Aftenens hovednavn var jo Olsen –  Allan Olsen, som efter mange år alene på scenen med sin akustiske guitar og en endeløs række af historier, havde samlet et band for at præsentere nye udgaver af det efterhånden meget store katalog af sange om livet i Danmark og omegn.

(fortsættes under billedet)

img_20161103_210927

Og det var en ny Olsen der entrerede scenen. Det var solbriller, elguitar og rock’n’roll nærmest fra enden til anden og det er på en eller anden måde forfriskende at den gamle mand gør det og tør det. Der er noget Bob Dylan over det: Nye udgaver af gamle sange, næsten ingen historier, bare sangene.

Og bandet: Thomas og Simon Alstrup , Gæst Vincent, Mads Andersen og Lars Skjærbæk virkede så sammenspillede at man skulle tro de allerede var langt langt inde i touren.

Vi fik alle de sange vi elsker og for de flestes vedkommende i en helt anderledes udgave. Sangene er jo noget af det bedste der findes på dansk og det fungerede – også med band.

Men jeg savnede historierne, anekdoterne, sammenkædningen, de spidse kommentarer og de flabede bemærkninger.

LIVE… Jesper Thilo & His Dream Team

Kulturkøkkent, VitaPark, OdderIMG_7390

Jesper Thilo, Jacob Fischer, Jesper Lundgaard, Søren Kristiansen, Frands Rifbjerg.

Det må vist siges at være sådan cirka toppen af den efterhånden gamle danske jazzgarde der havde fundet vej til Odder Jazzklubs koncert i Kulturkøkkenet.

Som da jeg, for ikke så længe siden, hørte Jesper Thilo i Horsens, så var der også her et anstrøg af noget mekanisk lir over mange af numrene, men der var også lange passager, hvor det hele swingede og spillede sammen på den der efterstræbelsesværdige måde.

Det er virkelig et dream team af glade og superoverskudsdygtige musikere og hvor fantastisk ville det ikke være hvis disse fantastiske musikere – udover at videreføre en jazztradition på fineste vis – ville kaste deres kræfter ind i at være med til at skabe ny musik?

Tønder Festival 2016

Jeg var der ikke, men næste år…..

Jeg har faktisk kun været til Tønder Festival en eneste gang i slutningen af 80erne og det er vist alt for lidt. Hvert år, når jeg læser om navnene og i disse Spotifytider, når jeg lytter til programmet, så er der ingen tvivl om at jeg hører til på Tønder Festival.

Den gamle mands hurtige kommentarer til den musik jeg falder over, lytter til, irriteres over, belemres med og nyder.