Tag-arkiv: Fransk folklore

Live… The Sexican

The Sexican i en lade i MIdtjylland
The Sexican i en lade i MIdtjylland

Jeg er ikke vild med temafester og udklædning. Så er det sagt og ikke nogen hemmelighed – mere.

Ikke desto mindre deltog jeg forleden i en 30 års fødselsdag, hvor festen var bygget op om det faktum at The Sexican var hyret til at spille. Jeg havde aldrig hørt om The Sexican men eftersom festen var en western-fest med cowboyhatte, seler og seksløbere i bæltet var det nærliggende at tro at The Sexican var countrymusik med ternede skjorter og charmeklud, men jeg blev klogere.

Da bandet ankom til festen anede man nok en vis skepsis i deres blikke da de kiggede rundt i den pænt opryddede men dog umiskendelige, lade, der var omdannet til festlokale, men de stillede op og da de gik på scenen var der hverken pedal-steel guitar eller Stetsonhatte på programmet, men derimod originalmusik med reminiscenser af Sergio Leone filmmusik, fransk folklore, Tom Waitts, sigøjnerpunk og selvfølgelig mexicansk populærmusik.

The Sexican leverede et par fremragende timers musik af en art som man sjældent hører til en privat fest og de var hamrende dygtige teknikere, tydeligvis godt sammenspillede og fødselaren skal takkes for at hans runde fødselsdag ikke bare var en god fest men også gav anledning til en musikalsk oplevelse.

The Sexican website
http://www.thesexican.dk

The Sexican på Spotify
spotify