Jeg ved simpelthen ikke hvorfor jeg ikke har skrevet om Vulfpeck tidligere, for Vulfpeck har gennem flere år fyldt en del i mit musikforbrug og min YouTube-tid ved skærmen.

For mig startede det med tilfældigt at falde over denne bevidst grumsede video med nummeret Dean Town

Jeg kendte ingen af musikerne, men blev hængende, da der var et eller andet usædvanligt stramt funky i hele det kornede setup med to trommeslagere, hvor den ene kun spiller hihat og lampeskærm, den anden dæmpet lilletromme og gulvtam, med gammelt Rhodes el-piano, med en bassist, som man lægger mærke til og som så spiller en rytmisk halv-avanceret melodilinje, som dobles af en meget spinkel og stram guitar.
Jeg så videoen rigtig mange gange og blev, som det jo sker på YouTube, ledt videre til hele deres musikalske univers af gæstesangere, fest, ballade og sideprojekter.

Og siden har der været rigtig mange fantastiske YouTube-oplevelser med Vulfpeck. Min yngste datter blev også hooked og tog til Store Vega i København for at høre dem. Hun kunne allerede dengang fortælle, hvordan baslinien fra ovenstående nummer, Dean Town, var skrålende fællessang og det er det åbenbart stadig til alle koncerter, også når de nu fylder Madison Square Garden i New York.

Vulfpeck er fest og ballade, stram, stram funky spilleglæde og nogle eminent dygtige musikere. Joe Dart på bassen er nærmest blevet en kultfigur og Dean Town-baslinjen er det, man skal kunne spille, hvis man vil være bassist. Cory Wong på guitar har sit eget endnu strammere sideprojekt (hvor flere Vulfpeck-folk også er med), Theo Katzman, trommerslager, sanger, guitarist og pianist (ja, de cirkulerer mellem instrumenterne, som på et sammenspilshold i musikskolen) har sit eget projekt (hvor de samme mennesker er med). Et virvar af musikalske projekter med gennemgående musikere, men med forskellige frontfigurer.

Sæt et par timer af og nyd de vanvittige og vanvittigt dyglige mennesker som insisterer på at musik også skal være sjovt, her ved en koncert i Madison Square Garden fra 2019, filmet af bare et kamera, der bevæger sig rundt på den kæmpe store scene, som en del af bandet. Ikke et eneste klip. En koncert som jeg tror vil blive legendarisk. Jeg har set den flere gange fra enden til anden – fordi man bliver glad i låget.

Eller tjek denne to timers koncert fra Frankrig sommeren 2024, hvor de måske er lidt mere modne, men hvor spilleglæden stadig er smittende.