Musikhuset, Aarhus november 2021

Der er noget nærmest gammeldags over folkeklubben. Gammeldags på den gode måde. Gammeldags på en 70er-agtig måde hvor enkelhed ikke er et skældsord, hvor teksten er lige så vigtig som musikken og hvor man ikke skammer sig over ikke at være verdens bedste musikere – fordi man har noget man gerne vil fortælle til publikum. Der er noget befriende over enkelheden.

Jeg hørte Kjartan Arngrim i en podcast sige at han er sangskriver, ikke digter, ikke komponist, men sangskriver. Han skriver tekster og melodier samtidig og som del af den samme proces, som ikke kan adskilles.
Måske er det noget af forklaringen på at Folkeklubbens musik virker så indlysende, så harmonisk og så selvfølgelig.