apr 2008
Fest i Nyborg.
Læderhalsene var et stort foretagende med 15-20 sangere og medfølgende aldeles velspillende orkester. Der var fuld knald på hele vejen igennem og det var bragende underholdning med fokus og fest, tjekket og brugervenligt.
Jeg synes imidlertid ikke man fik nok ud af en så stor flok fantastiske sangere. Solisterne fik velfortjent plads og hurra for det, men med sådan en flok sangere var der vel basis for det helt store spændende og eksperimenterende korarbejde? Arrangementerne og showet blev lidt stift og for meget tænkt som en fest frem for en koncert….. nåh ja, det var forresten også en fest jeg var til og ikke en koncert, så det var nok helt som det skulle være.