Tag-arkiv: Lucy Wainwright Roche

LIVE… Rufus Wainwright

Musikhuset, Store Sal, Aarhus, marts 2014
Rufus_Wainwright

Med 1600 gæster til intim-koncert med familien Wainwright.

Der var fuldt hus i Musikhusets store sal og der var tydeligvis en forventningsfuld stemning før koncerten. Vi ventede på at Rufus Wainwright himself skulle sætte sig ved det store koncertflygel midt på scenen.

Da lyset dæmpedes kom der imidlertid en undseelig kvinde ind på scenen med sin guitar. Hun spillede en sang og spurgte “Are there any questions?” og jo jo, selvfølgelig var der spørgsmål fra den store mørke sal og hun fik på meget charmerende vis fortalt at
– Jo, hun var da Rufus’ lillesøster og hed Lucy Wainwright Roche og havde forresten lige lavet et nyt album, som kunne købes i forhallen. Der var ikke meget spændende ved Lucy udover en coverudgave af Robyns “Call Your Girlfriend” og det faktum at hun faktisk var meget charmerende i rollen som undseelig lillesøster af stjernen.

Og Rufus kom på scenen og holdt alene med sit flygel, sin guitar (den kunne han nu godt have undladt), sin stemme og sine sange den udsolgte sal i ånde i næsten to timer.

Man kan sagtens have indvendinger mod Mr. Wainwrights måde at synge på, hans holden tonerne lidt for længe, hans overdrevne brug af sin vibrato, hans ligeså overdrevne glissando osv, men jeg er alligevel generelt imponeret over hans evner som sangskriver. Han skriver simpelthen gode melodier og laver spændende arrangementer. Han er som komponist beslægtet med Burt Bacharach, som også har evnen til at lave avancerede popmelodier, som bliver hængende i bevidstheden uden at man kan få helt styr på dem.

Flere gange undervejs i koncerten glippede de højeste toner (som jo, når det er Wainwright, bliver holdt lige lovlig længe) hvorefter han stoppede op, undskyldte og prøvede igen. På samme måde spillede han forkert i et par af de hurtigste klaverpassager og stoppede op og forsøgte igen. Det virkede på en gang utjekket og hyggeligt og gav koncerten et præg af intimkoncert, selv om der sad 1600 mennesker.

En enkelt uforståelig detalje var at han absolut skulle spille guitar til aftenens udgaver af nogle af de gamle sange, når han nu på ingen måde er guitarist. Det blev til en lejrbålsagtig gang hamren de mange udvidede akkorder, hvilket på ingen måde tjente de gode sange.

Det til trods var det en særdeles god aften.