Maj 2019, Fur Bryghus
En hyggelig og lidt søvndyssende aften i selskab med gamle Poul Krebs.
Han har da gjort det godt i de sidste 30-40 år, men musikalsk bliver der godtnok ikke taget mange chancer. Det hele er skåret over fuldstændig den samme læst og det er svært at høre forskel på det der er 30 år gammelt og det der er helt nyt. Akkordgangene er de samme, melodierne kredser i de samme små cirkler og så er der guddøerme alt-saxofon med næsten hele vejen. Så er det da understreget at det er slut80erne som er udgangspunktet og der man gerne vil være?
Teksternes hverdagssprog syntes jeg engang var en kvalitet, men at det er hverdagssprog bærer jo ikke noget i sig selv. De sentimentale billeder der fremrulles og de banale iagttagelser bliver ikke rigtig brugt til noget og får lov til at stå alene. Jeg kom til at tænke på de her opslag på Facebook, hvor der står “Del dette, hvis du elsker din mor” eller “Del dette, hvis du elsker solskin”. Der er ingen twist, ingen krølle, ingenting der peger nogen steder hen og man sidder lidt tom tilbage.
Men hyggeligt var det og ingen blev stødt eller fornærmet eller væltet omkuld.
