Tivoli Friheden, maj 2008
Jeg er måske blevet lidt træt af patetiske forsøg på at lyde inderlig, af elektroniske gentagelser uden andet formål end gentagelsen. Træt af vokaler der skal forestille melodilinjer, men bare ligger på den samme tone og følger akkordskiftene.
Vokalen i Spleen United er der ellers ikke noget i vejen med, god klang og stort register, men materialet, melodien, er ganske fraværende, så vokalen bliver blot endnu et elektronisk instrument, en strygerstemme, der ligeså godt kunne have været spillet på keyboardet, hvis det ikke lige var fordi der også følger ord med vokalen. Det betyder at musikken fremstår uden det helt afgørende liv, uden den dynamik, der skal til for at musikken overhovedet lever.
Tivoli Friheden er nok ikke det bedste sted at opleve Spleen United live for første gang. En dejlig solskinsfredag aften med rutchebaner og radiobiler i baggrunden skaber en helt anden stemning end den lidt dystre og højstemte som Spleen United forsøger at fremmane. Derfor har jeg rålyttet til de 6 numre som er at finde på Spleens myspaceprofil, med den tanke at jeg ville få et andet indtryk, hvilket imidlertid ikke er sket 🙁
Der er bestemt elementer af spændende musik med nogle insisterende grooves og nogle passager med popkvaliteter, men uanset om man kalder det electro-rock eller hvilken kasse man ellers lægger Spleen United i, så mangler der noget for at det bliver levende.
Sorry guys!