13. apr. 2005

Foranlediget af en forkortet amatør-opførelse af West Side Story i nabolaget måtte jeg hjem og finde den gamle video med filmudgaven fra 1961 og sjældent har jeg nydt et gensyn som jeg nød dette.

Romeo og Julie-fortællingen fra New Yorks gader med musik af Leonard Bernstein er en nydelse fra start til slut. Musikken og dansen gør det til en aldeles storslående oplevelse og jeg ser pludselig at Michael Jacksons danse-på-gaden-videoer må have hentet en del inspiration i startsekvensen fra West Side Story.

Startscenen er et studie værd i sig selv. Den langsomme og knipsende opbygning af en dans som lægger sig tæt tæt op ad den komplekse og komplicerede musik og udvikler sig til et slagsmål mellem The Jets og The Sharks er et dejligt eksempel på forskellen mellem nutidens hæsblæsende musikvideoer, hvor der bygges op til klimaks og vi får en slags forløsning i løbet af tre minutter, og den langsomme, pirrende stablen små nye musikalske og koreografiske elementer oven på det foregående.

Og jeg ved godt at det er meget tydeligt at alt er optaget i indendørs kulisser, og jeg ved godt der er noget morsomt i at folk pludselig bryder ud i sang, men jeg nød gensynet.

Mon ikke vi snart ser en genindspilning af filmen som vandt ti oscars i 1961?