Skæring Kirke, dec. 2022
Pigekoret Maestras julekoncert under ledelse af Malene Rigtrup
Jeg er simpelthen så benovet over hvad Malene Rigtrup kan få dette kor til. Det var et juleprogram, men heldigvis med afstikkere til repertoiret fra november-koncerten og et par arrangementer jeg ikke har hørt før.
Musikhuset, Aarhus, dec. 2022
Strygerensemblet Who Killed Bambi med hele 12 forskellige solister + 3 kor leverede et overrumplende stort og gennemført show, hvor alt klappede og hvor opmærksomheden hele tiden blev pirret fordi hver solist kun sang et nummer.
Solisterne var
med Veronica Mortensen
Godset, Kolding, dec. 2022
DRs Big Band er vanvittigt dygtigt og man kan fra start til slut nyde præcisionen og spilleglæden, arrangementerne og de individuelle præstationer og soloer. Det er måske musikernes musik, men det skal der også være plads til. Det må være et drømmejob at være fastansat musiker i DR Big Band, spille fra morgen til aften, møde spændende arrangementer, møde et væld af solister, være en del af et velfungerende band.
Vokalsolist Veronica Mortensen sang standardjazz-julerepertoiret og Minna Grooss kædede det hele sammen.
Dejlig oplevelse.
November 2022, Fulgsøcenteret, Helgenæs
Endnu en af de gamle giraffer som lige skulle “genbesøges” så længe tid er. Sebastian er 72 år og det er 50 år siden at “Den store flugt” udkom i 1972. Det er ikke til at forstå.
Sebastian er jo ikke nogen stor sanger, men der er noget ved det kæmpe katalog af sange som har fulgt mig hele livet, som gør at det er fuldstændig ligegyldigt. Der er noget ved Sebastians sangskrivning, som siden mit første møde med ham, har været det jeg sammenligner med, når vi snakker sangskrivning. Reference-sangskrivning.
August 2022, Musikhuset, Aarhus
Den jyske Operas opsætning af Lloyd-Webbers Sunset Boulevard var en dejlig nærværende oplevelse. Vi sad så tæt på som 2. række, hvilket jeg aldrig har prøvet før og det tror jeg bidrog til oplevelsen.
Tammy Øst og Randy Diamond leverede store præstationer
Nov. 2022, Ellevang Kirke
Intet mindre end en fantastisk koncert.
Hvis man har hørt lidt for mange aftenskole-kor-koncerter kan man næsten opbygge en aversion mod kor-koncerter i det hele taget, men her var kuren.
Pigekoret MAESTRA er så gennemført tjekkede, arrangementerne så forfinede og udførelsen og dynamikken så præcis at man kun kunne glædes langt ind i sjælen og man sad og ønskede at koncerten bare ville fortsætte og fortsætte…
Korleder: Malene Rigtrup
Musikhuset, Rytmisk Sal, okt. 2022
Dejlig koncert med Kathrine Muff med band. Det skulle have været en “roman-koncert” sammen med Stine Pilgaard, som imidlertid for flere uger siden meldte afbud.
Store Vega, København, juli 2022
“Rystende”, sagde min bror da vi kørte hjem. “Magisk”, var det eneste jeg kunne sige. “Vildt”, sagde datteren.
Jeg har måske aldrig rigtigt forstået udtrykket “The show to end all shows” før nu. Jeg går nemlig med fornemmelsen af at intet musikalsk show nogensinde vil kunne konkurrere med den oplevelse jeg havde i Vega denne torsdag aften. En fornemmelse af at al musik jeg vil høre fra nu, vil være en svag afglans af hvad jeg allerede har oplevet. Fornemmelsen af at jeg aldrig behøver tage til koncert igen, fordi jeg har oplevet det ypperste. Jagten på den perfekte koncertoplevelse er slut.
Jeg er helt med på at det her er en 100% subjektiv oplevelse og at min oplevelse er min og ikke alle andres, en helt personlig oplevelse. Ikke desto mindre fornemmede jeg at andre havde oplevelser der lignede min, både den del hvor jeg stod måbende og den del hvor jeg fik tårer i øjnene.
Historierne om 27-årige Jacob Collier er mange. Historierne om hans vanvittige musikalitet, hans virtuositet på en lang række instrumenter, hans totalgehør, hans Grammy-vindende vokal-arrangementer, hans aldrig før hørte arbejde med mikrotonalitet, hans master classes rundt på verdens konservatorier, hans videoproduktioner, hans insisteren på at optræde i strømpefødder med to forskellige strømper og hat med ører, hans ubesværethed, hans musikteoretiske nyskabelser. Historierne om at Herbie Hancock sammenligner ham med Stravinskij, at andre kalder ham vor tids Mozart og at Quincy Jones har slået kløerne i ham.
Collier er et internetfænomen, som har brugt YouTube helt fra starten hvor han som ung teenager begyndte at poste musikvidoer med arrangementer af bl.a. Stevie Wonder-numre. Han er musiknørden der bruger YouTube til at dele sit nørderi. Og ægte nørder er fascinerende når de også er begejstrede for deres nørderi, når de elsker at fortælle og formidle.
Mit “bekendtskab” med Collier på YouTube havde skruet mine forventninger så højt op at jeg gik ind til koncerten med en fornemmelse af at live-oplevelsen KUN kunne skuffe og sætte skår i min opbyggede begejstring, men jeg blev blæst omkuld og stod under det meste af koncerten uden at kunne formulere andet end “Ja, ja ja”, mens Collier og band kastede sig rundt i det musikalsk mest avancerede live-show, jeg har oplevet.
Sproget er pop og funk, men det sproget bruges til er meget langt fra hvad jeg har oplevet før. Man har bare lyst til at være der, at være i det. Til mangen en koncert har jeg tænkt “Det kunne jeg også lave” eller “Hvis jeg øver mig, kunne jeg også være med der”, men her var vi efter ganske få minutter et helt andet sted, hvor det kun handlede om at opleve og være i det.
Jeg er tilfældigvis lige nu i gang med at læse Karl Ove Knausgårds “Min kamp” og et sted i bind et fortæller han om hvordan han har det med nogle helt bestemte malerier:
“Det var et fantastisk billede, det fyldte mig med alle de følelser fantastiske billeder gør, men når jeg skulle forklare hvorfor, hvori det fantastiske bestod, kom jeg til kort. Billedet fik mit indre til at skælve, men hvorfor? Billedet fyldte mig med længsel, men efter hvad? (…..) Men i samme øjeblik jeg rettede blikket mod billedet igen, forsvandt alle ræsonnementer i den bølge af kraft og skønhed der rejste sig i mig. Ja, ja, ja, lød det så. Det er det, det er. Det er derhen jeg vil. Men hvad var det jeg bejaede? Hvor var det jeg ville hen?”
Senere fortæller Knausgård at han sidder i et tog, der kører gennem et kedeligt industriområde og han kigger på solen der går ned i horisonten:
“… og jeg tænkte ikke på noget, så bare på den røde, brændende kugle på himmelen, og glæden der fyldte mig, var så skarp og kom så hårdt at den ikke var til at skelne fra smerte. Det jeg oplevede, forekom mig at være af enorm betydning. Enorm betydning. Da øjeblikket var forbi, forsvandt følelsen af betydningsfuldhed ikke, men den blev pludselig vanskelig at placere: Hvad var det helt nøjagtigt der var betydningsfuldt? Og hvorfor? Et tog, et industriområde, sol, tåge?”
Nærmere kommer jeg nok ikke en beskrivelse af min oplevelse, vel vidende at det nærmest er en ikke-beskrivelse. En erkendelse af at oplevelsen ikke kan omsættes til ord – og så alligevel: Det var magisk.
Gaffa-anmelden nedenfor gennemgår meget nøgternt hvad der skete til koncerten
GAFFA – anmeldelse af koncerten
Et sanseligt og interaktivt møde, der nåede et spirituelt klimaks
Soundvenue – før koncerten
Jacob Collier er landet fra en fjern planet for at lære os at elske internettet igen
Juli 2022 – Privat fest
Et ungt og særdeles kompetent festorkester, som spillede stramt og sikkert og ikke (som man af og til oplever) forvekslede den private fest med en koncert. Ikke så meget snak, bare derudaf for at holde folk på dansegulvet og det lykkedes over al forventning.
De leverede i den grad varen med et repertoire der bredte sig passende til et aldersmæssigt bredt sammsat dansegulv. Der var Earth, Wind & Fire, Daft Punk, Stevie Wonder og Maroon 5, men også det nyeste Andreas Odbjerg, Lord Siva og Tobias Rahim udover traverne med Helmig, Seebach, TV2 og en masse andet velvalgt musik der kunne danses til.
Søren Ipland, Astrid Alsbjerg, Søren Lyhne, Lars Harboe og Michael Hamilton.
Fire små koncerter på en time på en ladvogn uden for da Winti i Selde
