Oprydning på loftet er en tilbagevendende begivenhed i det lille hjem. Ikke hvert år, men med års mellemrum. I forgangne weekend stod loftet så for tur og denne gang dukkede de gamle kassettebånd op. Jeg mener, de der gamle kassettebånd, som var alvorligt ment og som var nummererede fra 1-167 og som alle var C90 og C100 chrom-bånd, hvor der kunne være et helt album (som regel) på hver side. LPer blev lånt på biblioteket eller lånt af venner og bekendte og blev optaget på kassettebånd og alle data blev skrevet ned i en mappe, så der var fuldstændig overblik over hvilken musik der fandtes i samlingen – på kassettebånd.

De har stået på loftet i årevis og alligevel var det svært at træffe beslutningen om at de skulle destrueres. Der var mange gode musikalske oplevelser gemt på disse magnetiske bånd med en forholdsvis ringe lydkvalitet, og det føltes lidt lige som at smide en gammel dagbog ud, som at slette en del af hukommelsen.

Men så ræssonerede jeg: Gammel musikplatform = kassettebånd  smides ud, ny musikplatform = Spotify, skal selvfølgelig erstatte den gamle.

Det tog ca en time at finde omkring 90% af de 2-300 gamle albums på Spotify, så nu har jeg på Spotify en “Playlist folder” der hedder “Kassettebånd” som indeholder næsten alle albums fra kassettebåndene. Genialt, synes han selv, men der er jo den lille forskel at jeg ikke HAR musikken på samme måde. Når netforbindelsen forsvinder eller når firmaet Spotify går konkurs, så har jeg ingen “kassettebånd” mere.

Iøvrigt var der ved gennemsyn og gennemlytning ikke meget der har kunnet stå distancen, men der var da fantastiske genhør som jeg vender tilbage til ved en senere lejlighed