NorthSide 2014

Endnu en gang til NorthSide i Ådalen ved Søren Frichsvej i Århus. Dejligt vejr, venlig stemning, lidt overfyldt plads, Payband-betaling som virkede næsten fejlfrit i boderne, gode navne på plakaten, gode musikalske oplevelser, men også en masse koncerter som slet ikke levede op til forventningerne, som igen måske var skruet for højt op. Måske er jeg blevet en gammel sur mand, der ikke stiller sig tilfreds med det middelmådige, når scenen er så stor. Der skal noget til.

Lars H. U. G.northside-2014
En rørende oplevelse at se den 60-årige Lars H.U.G.  på scenen med Peter Peter og de andre. Der blev spillet hele vejen tilbage i tiden inkl Supertanker og Militskvinder fra de første Kliché-dage

Rhye
Stille, forsigtige og følsomme forsanger Milosh leverede varen på P6-scenen. Lækre arrangementer

Arcade Fire
Arcade Fire er jo et cirkus med et mylder af mennesker på scenen og et gigantisk konfetti-bombardement.

Mew
Jeg havde helt glemt at Mew er gode. Det var en af festivalens absolut bedste koncerter. Intens, fyldig, tjekket vellyd.

Röyksopp + Robyn
Koncerten man skulle se fordi det figurerede som et af festivalens hovednavne, og selv om Robyn er en åbenlyst dygtig sangskriver, så rører genren og konceptet mig ikke.  De elektroniske elementer bliver aldrig levende og maner bare til indadvendt tribaldance med evindelige og maskinelle rytmer der ikke lever.

Flogging Molly (½)
Irsk folkerock med amerikanske musikere. Der var noget Pogues over udtrykket, men kørte i højeste gear fra første tone til midt i koncerten, hvor vi smuttede. Tydelige keltiske rødder i det muikalske udtryk men alt for overgearet i for lang tid. Den gamle mand er ikke tilfreds.

Reptile Youth
Fredagens positive overraskelse. Måske ikke stor sangskriverkunst, men rock’n’roll som det skal være. 1-2-3-4 deruda’, masser af energi, masser af øredøvende gang-i-den, fest & ballade, crowdsurfing, dans og fandenivoldsk tonsen rundt på scenen. Det var givetvis ikke alle der kendte Reptile Youth på forhånd, men da vi nåede til Speed Dance hørte jeg nogen der sagde “Nåhhh er det dem?”. En god oplevelse.

Franz Ferdinand
Skotterne virkede trætte og måske har vi bare hørt nok?

Oh Land
Oh Land virkede lidt for forhippet på at gøre det godt nok. Lidt for overvældet over den store scene. Sikre radiohits og syng-med-numre en masse, pænt, dygtigt og forhippet.

Quadron
En dejlig og positiv musikalsk oplevelse. Quadron er jo lækker lyd og fint afstemte arrangementer og det virkede også live.  Coco Maja Hastrup Karshøjs glade og positive attitude og charmerende stemme skabte en glad stemning og et fokus på musikken.
En dejlig koncert i eftermiddagssolskin.

Lana Del Rey
Jeg havde på forhånd hørt at Lana Del Rey skulle have “diva-ambitioner” og jeg skal da lige love for at den fik med coolness, alvorlighed og en ihærdig indsats for ikke at smile. Allerede efter første nummer var hun nede i frontpitten og skrive autografer og indtil flere gange tog hun mellem numrene en cigaret frem hvorefter der kom en mand i jakkesæt ind og tændte den for hende.
De mørke, langsomme og dystre numre passede såmænd perfekt til hele attituden men passede jo ikke fantastisk til et feststemt festivalpublikum. Det passer bedre til en David Lynch natklub med borde fyldt med obskure og mærkelige eksistenser.


MØ er blevet omtalt og hypet så det var en koncert jeg havde set frem til og som jeg havde en del forventninger til, som imidlertid kun til dels blev indfriet. Hun gør det godt, fyrer op under bandet og publikum, men der er alligevel noget konformt over hele setuppet.

Jurassic 5
Det er ikke min banehalvdel, det er ikke min kop te. Jeg forstår det ikke og jeg kan ikke finde nogen motivation til at lære at forstå det.

A$AP Rocky
Det er ikke min banehalvdel, det er ikke min kop te. Jeg forstår det ikke og jeg kan ikke finde nogen motivation til at lære at forstå det.

Turboweekend
Er blevet en del mere strømlinet end sidst jeg hørte dem på Roskilde Festival i 2007. Det fungerer… og næste!

Cold Specks
En spændende og anderledes kunstner

The Minds of 99
Hørte kun en lille del af koncerten på P6-scenen, da datteren hellere ville høre noget andet – og det passede mig fint for heller ikke her synes jeg der var meget at hente. Hvad er det der gør at et band som Minds of 99 pludselig bliver hypet så vildt og overdrevent i alle landets medier, som var de svaret på alle anmelderes bønner om at der skal ske noget nyt på den danske musikscene. Jeg kan ikke høre det nye. Jeg KAN ikke høre det. Det er da fint, det er på dansk (++), men så er det sådan cirka også sagt. Minds of 99 er udråbt til de næste store, arvtagere til Gnags, TV2 og Nephew og når pressen skriver det så massivt, så skal det nok også ske. Jeg kan bare ikke høre det – ligesom jeg heller ikke kunne/kan høre det store i Nephew.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *