Marts 2023, Madam Bachs Teaterværksted, Odder
Jeg måtte lige høre Desoto Caucus igen, selv om det ikke er længe siden sidst. Jeg har lyttet rigtig meget siden sidst, hvor de bare pludselig dukkede op – som en overraskelse, fordi de har spillet i 15 år og jeg havde aldrig hørt om dem før.
Og de skuffede ikke. Det er mærkeligt hvordan et samlet udtryk kan tale til en, men det gør det virkelig i dette tilfælde.
Marts 2023, Musikhuset, Aarhus
En fyldt Store Sal i Musikhuset, Aarhus, overværede koncerten med Pink Floyd Project. Projektet har eksisteret i 20 år og er et coverband som så mange andre coverbands, men det må siges at de er nået til et nyt level af coverband-konceptet. Det er ikke et hvilket som helst coverband der kan fylde Store Sal i Musikhuset.
De spiller eminent og der er kælet for detaljerne og for at få det til at lyde præcis som forlægget – og så er der givet plads til improvisationer udover forlægget. De ikoniske David Gilmour-soloer bliver kopieret en-til-en og så bliver der bygget ovenpå, hvor det giver mening. Det var virkelig et gennemført show med 10 mennesker på scenen inklusiv tre korsangere og den tilbagevendende saxofon.
Kontrakten med publikum er en mærkelig størrelse, når det er et coverband. Der er er en stiltiende aftale om at at „vi leger det er Pink Floyd‟ der er på scenen. Bandet gør ikke som om det er deres eget musik, men bandet gør det heller ikke til en pædagogisk indføring i historien om Pink Floyd. De spiller bare. Hit på hit på hit.
Og publikum mindes deres tid med Pink Floyd. Publikum lader som om det er Roger Waters, David Gilmour og de andre der står på scenen og publikum sidder med denne dobbeltbevidsthed, hvor de selvfølgelig godt ved at det ikke er Pink Floyd, men vi er alle enige om at vi gør som om det er Pink Floyd og publikum har lov til at mindes en svunden tid.
En tankevækkende sammenligning er måske gamle klassiske komponister, hvis musik stadig spilles af symfoniorkestre rundt i verden. Forlægget er der kun i form af et partitur, så derfor er der plads til fortolkning, men symfoniorkestret har på en måde den samme funktion som et „coverband‟. De spiller andres musik på deres egen (eller dirigentens) måde og publikum modtager det som en dygtig fortolkning af Mozarts eller Beethovens forlæg.
Måske har de dygtige coverbands en reel og meningsfuld funktion i fremtiden som fortolkere af de store efterhånden hedengangne bands.
Marts 2023, Eriksminde
Det taler slet ikke til mig, men det var et gennemarbejdet og tjekket show.
Marts 2023, Hotel Nyborg Strand
Aldeles velfungerende partyband til fest med mere end 1000 deltagere.
Februar 2023, Eriksminde Efterskole
Gad vide hvorfor jeg aldrig er stødt på The Desoto Caucus før? Det er jo lige mig. Hele lydbilledet passer mig med det afdæmpede, det skramlede, det pludseligt skærende, det dynamiske.
Nov. 2022, Ellevang Kirke
Intet mindre end en fantastisk koncert.
Hvis man har hørt lidt for mange aftenskole-kor-koncerter kan man næsten opbygge en aversion mod kor-koncerter i det hele taget, men her var kuren.
Pigekoret MAESTRA er så gennemført tjekkede, arrangementerne så forfinede og udførelsen og dynamikken så præcis at man kun kunne glædes langt ind i sjælen og man sad og ønskede at koncerten bare ville fortsætte og fortsætte…
Korleder: Malene Rigtrup
Juli 2022 – Privat fest
Et ungt og særdeles kompetent festorkester, som spillede stramt og sikkert og ikke (som man af og til oplever) forvekslede den private fest med en koncert. Ikke så meget snak, bare derudaf for at holde folk på dansegulvet og det lykkedes over al forventning.
De leverede i den grad varen med et repertoire der bredte sig passende til et aldersmæssigt bredt sammsat dansegulv. Der var Earth, Wind & Fire, Daft Punk, Stevie Wonder og Maroon 5, men også det nyeste Andreas Odbjerg, Lord Siva og Tobias Rahim udover traverne med Helmig, Seebach, TV2 og en masse andet velvalgt musik der kunne danses til.
April 2022, Egmonthøjskolen
Udsat næsten to år pga corona. Var annonceret til at skulle afvikles i den gamle remise i Odder, hvor vi hørte Savage Rose for nogle år siden, men i mellemtiden har brandvæsenet vurderet at Remisen ikke må bruges som koncertsted, så nu var det på Egmonthøjskolen, som fungerer fortrinligt som koncertsted med en stor foyer og masser af parkeringspladser.
Malurt med Pete Repete, Christian Arendt, Dia Nielsen, Peter Mors og Michael Falck – i 2022? Malurt var jo noget vi lyttede til i starten og midten af 80erne og der er næsten altid noget patetisk over at gamle røvere vender tilbage til scenen, men Michael Falck formåede alligevel at pille lidt af det akavede ned ved at stå ved det akavede og f.eks. sige „Nu gør vi som om vi er unge for en aften‟….. og så alligevel, nej, det ER akavet og forstilt.
Når det er sagt, så spillede de faktisk ganske udmærket. Man mærker klart at det er musik fra en anden tid. Mere direkte end nutidens musik, mere rock’n’roll end nutidens musik, lidt punket (som jeg husker den „pæne punk‟ der måske bare handlede om en fandenivoldsk energi), men koncertlyden er jo opdateret, sangene kender vi, energien var OK, så koncerten må siges at være godkendt med en middelkarakter.
Marts 2022
Eriksminde Efterskole
Alene med sin guitar og sin stemme skal man i høj grad kunne læne sig op af gode sange, og det er lige præcis hvad Nicklas Sahl kan. Han er i mine ører en blændende pop-snedker.
Jeg er generelt ellers ikke til de unge følsomme sangskrivere, som krænger sjælen ud på engelsk eller på et meget dagligdags og upoetisk dansk, men lige netop Nicklas Sahl kan et eller andet med sin sangskrivning.
Januar 2022, Eriksminde
De fik mig. Fangede mig lige der på det forkerte ben.
De var introduceret som en art punk. Jeg havde lyttet, set video, set dem blive interviewet af Jesper Binzer på DR og jeg synes måske ikke der var så meget punk over det musikalske udtryk. De fortalte selv at de startede bandet for 4 år siden og da kunne de ikke spille, men skulle til at lære at spille og det er der selvfølgelig lidt punk over.
Men de fik mig der, hvor de introducerede næste nummer og sagde at det blev lavet efter at de mange gange havde oplevet at velmenende erfarne musikalske mennesker kom op til dem efter koncerterne og fortalte dem, hvad de kunne gøre for at få det til at lyde bedre eller ville give gode råd og tips til hvad de kunne gøre anderledes. Jeg, den gamle musiklærer, stod jo tilfældigvis og tænkte på at her kunne jeg da gøre noget gavn med min erfaring. Nummeret hedder „Start Your Own Fuckin‛ Band‟. One, two, three, four.
Den sad hvor den skulle. De vil gerne lyde som de gør og det er selvfølgelig sådan det skal være. Og DET er punk.
