April 2024, Eriksminde
En elskelig og ydmyg mand ved et opretstående klaver. En mand med noget på hjerte og mange ord at formidle det med. Der er noget dragende ved de mange ord. Man bliver suget ind i ordene og fortællingen og kan næsten ikke følge med – og det er på den gode måde.
Bisse har udgivet 13 albums siden 2015 og bliver tilsyneladende ved.
Eriksminde, januar 2024
Energi, energi, energi.
Uden at være dødsmetalfan på nogen som helst måder er det en oplevelse at høre Baest. Man hører de er dygtige, man fornemmer de er dedikerede, man fanges af energien og det er svært at lade være med at headbange, sådan lidt på bedstefarmåden, men alligevel.
Marts 2024, Hotel Nyborg Strand
Rikke Thomsen solo søndag morgen var en overraskende god oplevelse. Overraskende fordi jeg kun har hørt et par radionumre, som var fine og lidt pæne, og derfor gik til koncerten uden store forventninger, men selvfølgelig med et åbent sind 🙂
Rikke Thomsen er en fantastisk sanger og musikalsk er der noget meget amerikansk, måske næsten country-agtigt, over melodimaterialet, hvilket slår tydeligt igennem når hun er solo. På hendes albums, som jeg efterfølgende har gennemlyttet, med fuldt band er det country-rock – jeg tænker John Cougar Mellencamp – i lidt (for) pæne produktioner, men solo fungerer det særdeles godt.
Og så er der jo Rikke Thomsens ting: at hun synger på sønderjysk. Det fungerer og giver et ekstra lag på oplevelsen at man skal koncentrere sig en smule for at høre teksterne. Det ville faktisk klæde hende måske slet ikke at gøre noget ud af det, ikke omtale det, men bare lade det være “en ting”. Fortællingerne og de personlige erfaringer, som sangene introduceres med er troværdige og charmerende og kan sagtens bære uden at vi behøver grine sammen af at der er nogle der ikke forstår teksterne.
Nov. 2023, Musikhuset, Aarhus
Jeg tror, jeg er træt.
Det var et godt show. Det var det, men der manglede noget. Der manglede måske noget løssluppenhed og der manglede i den grad Allan Os fandenivoldske frækhed. Jeg har været til Allan Olsen koncerter, hvor der var mere snak mellem sangene end der var sange, hvor jeg efterfølgende har tænkt at det netop var det, der gjorde det til en god aften. Allan Olsen er lige så meget standupper og entertainer på sin egen frække facon, som han er musiker og sanger – men i aften var det, naturligt nok, bigband-arrangementerne der var i fokus, så der var ikke megen snak.
Jeg ved ikke hvorfor jeg bliver ved med at gå til disse Allan Olsen-koncerter, men der er en forbundethed, som stadig trækker. Han har været med mig siden første gang jeg oplevede ham på Æsken i Aarhus, hvor han spillede sammen med Johnny Madsen og Lars Lilholt. Jeg tror det var længe før de kaldte sig Dalton-trioen. Jeg kendte Madsen. Han var jo hjemme fra og Lars Lilholt havde vi dyrket, da han var en del af Kræn Bysteds, men Allan Olsen havde jeg aldrig hørt om. Det må have været i ca. 1986 (?). Jeg elskede deres rollefordeling og imponeredes over nordjydens jongleren med sproget, frækheden og skarpheden, hvor Lilholt spillede rollen som (eller var) den hellige verdensfrelser og Madsen var den fordrukne hobo, der sjaskede igennem livet. Det virkede som en perfekt trio for mig. Sangene var i denne sammenhæng ikke vigtige. Det var rollerne, dialogen, deres tagen-pis på hinanden, der virkede.
Og som årene går bliver man mere og mere jævnaldrende. Han er er kun 5-6 år ældre end mig.
Men jeg tror det igen er tid til en pause.
Allan Olsen eget opslag på Facebook efter koncerten i Aarhus.
Aarhus Teater, Store scene, sep. 2023
En særdeles vellykket – og mørk – forestilling. En teaterkoncert med en masse virkelig spændende elementer.
Skjoldhøj Kirke, maj 2023
Koret MAESTRA under ledelse af Malene Rigtrup er en sand nydelse at lytte til, også denne gang. En ting er at de synger godt, men det ekstraordinære er at arrangementerne er spændende, også ved anden og tredje genhør. Man bliver ikke lige færdig med arrangementerne. Der sker hele tiden noget nyt, og hvis der synges et enslydende vers to er arrangementerne så avancerede at der er nye ting at opdage.
Det lyder svært og avanceret med tætte harmonier og stor dynamik, men også velindstuderet, så der både er overskud og smil.
Det er arrangementerne der er værket og koret der er instrumentet og det bliver spillet perfekt af Malene Rigtrup.
SØNK var noget helt andet. Fantastiske sangere og ikke en finger at sætte på fremførelsen, men arrangementerne var helt anderledes, man fristes næsten til at sige kedelige, når man lige har hørt MAESTRA. Man fornemmer at arrangementerne mere har karakter af backing-kor til en solist, og vel at mærke et backing-kor som det ikke er meningen skal tage opmærksomheden fra solisterne. Fornemmeslen er at arrangementerne skal imitere et band med både beatbox og bas og det fungerer fortræffeligt, men det er noget helt andet end spændende korarrangementer. Som korkoncert var det ikke spændende, men som en vokal-performance havde det bestemt store pop-kvaliteter.
Maj, 2023, Eriksminde Efterskole
Dejligt selskab en hverdagsaften i maj.
Marts 2023, Madam Bachs Teaterværksted, Odder
Jeg måtte lige høre Desoto Caucus igen, selv om det ikke er længe siden sidst. Jeg har lyttet rigtig meget siden sidst, hvor de bare pludselig dukkede op – som en overraskelse, fordi de har spillet i 15 år og jeg havde aldrig hørt om dem før.
Og de skuffede ikke. Det er mærkeligt hvordan et samlet udtryk kan tale til en, men det gør det virkelig i dette tilfælde.
Marts 2023, Musikhuset, Aarhus
En fyldt Store Sal i Musikhuset, Aarhus, overværede koncerten med Pink Floyd Project. Projektet har eksisteret i 20 år og er et coverband som så mange andre coverbands, men det må siges at de er nået til et nyt level af coverband-konceptet. Det er ikke et hvilket som helst coverband der kan fylde Store Sal i Musikhuset.
De spiller eminent og der er kælet for detaljerne og for at få det til at lyde præcis som forlægget – og så er der givet plads til improvisationer udover forlægget. De ikoniske David Gilmour-soloer bliver kopieret en-til-en og så bliver der bygget ovenpå, hvor det giver mening. Det var virkelig et gennemført show med 10 mennesker på scenen inklusiv tre korsangere og den tilbagevendende saxofon.
Kontrakten med publikum er en mærkelig størrelse, når det er et coverband. Der er er en stiltiende aftale om at at “vi leger det er Pink Floyd” der er på scenen. Bandet gør ikke som om det er deres eget musik, men bandet gør det heller ikke til en pædagogisk indføring i historien om Pink Floyd. De spiller bare. Hit på hit på hit.
Og publikum mindes deres tid med Pink Floyd. Publikum lader som om det er Roger Waters, David Gilmour og de andre der står på scenen og publikum sidder med denne dobbeltbevidsthed, hvor de selvfølgelig godt ved at det ikke er Pink Floyd, men vi er alle enige om at vi gør som om det er Pink Floyd og publikum har lov til at mindes en svunden tid.
En tankevækkende sammenligning er måske gamle klassiske komponister, hvis musik stadig spilles af symfoniorkestre rundt i verden. Forlægget er der kun i form af et partitur, så derfor er der plads til fortolkning, men symfoniorkestret har på en måde den samme funktion som et “coverband”. De spiller andres musik på deres egen (eller dirigentens) måde og publikum modtager det som en dygtig fortolkning af Mozarts eller Beethovens forlæg.
Måske har de dygtige coverbands en reel og meningsfuld funktion i fremtiden som fortolkere af de store efterhånden hedengangne bands.
Marts 2023, Eriksminde
Det taler slet ikke til mig, men det var et gennemarbejdet og tjekket show.