Se, hvem skulle nu lige have troet det?
Jeg lytter til Dolly Parton og nyder det i fulde drag, men det er denne overraskende oplevelse ved at høre noget velkendt som alligevel lyder helt anderledes.
Jeg forestiller mig en fyr som sætter sig for at finde ud af hvordan det lyder hvis man afspiller gamle hit-singler på 33 omdrejninger i stedet for 45 omdrejninger i minuttet på den gamle pladespiller. Det gør man selvfølgelig med software i dag og der må være masser der lyder mærkeligt og dumt og så pludselig kommer han til Dolly Partons “Jolene”. Hov, hvad var det? Han lytter endnu engang og ved at her er der noget specielt.
Udgaven som du finder i linket herunder ER altså Dolly Partons originale indspilning bare afspillet langsomt. Det er en speciel oplevelse fordi det er en helt ny oplevelse af noget man faktisk kender. Alle fraseringerne, alle betoningerne og countryvibratoen for slet ikke at tale om den signaturagtige guitarfigur er så velkendte at denne langsomme udgave bare tilfører sangen en ny dimension. Det lyder som en ældre tenor der synger, men det tydeliggør om ikke andet at Dolly Parton synger godt.
Der er arbejdet videre med denne langsomme udgave. Sådan er det med denne slags eksperimenter. En får en god ide, en arbejder videre, andre ændrer og går i en tredie retning osv. Der findes udgaver hvor musikken spiller i det langsomme tempo men hvor Dolly Partons stemme er bragt tilbage til oprindeligt toneleje men altså langsommere (pitch shifted), der findes udgaver, hvor disse to udgaver af stemmen synger duet, der findes udgaver i lidt forskellige tempi osv
Den langsomme udgave – i forskellige variationer – er blevet et YouTube-hit med tilsammen flere millioner views og det ER en oplevelse
Dolly Partons “Jolene” afspillet som 33 1/3 i stedet for 45 rpm
http://www.youtube.com/watch?v=CzYHllLv_IE
Originaludgaven af “Jolene”
http://www.youtube.com/watch?v=qGEubdH8m0s