Musik

Jeg lytter til… Veto: Crushing Digits

Skriv en kommentar

jun 2008

Der nye album fra Veto har efterhånden været på gaden nogle uger og det er fremragende! Så er det sagt og på plads.

Opfølgeren til “There’s A Beat In All Machines”, den svære toer, lever fuldstændig op til forventningerne. Den er anderledes end “There’s A Beat….., heldigvis! Ikke fordi “There’s A Beat…” ikke var fantastisk, men fordi musikalsk udvikling og en grad af eksperimenteren altid er af det gode. Stilstand og skæren over den samme læst som sidst kan vi ikke bruge til noget.

Ved første ørekast virker det hele lidt mere enkelt, men efter ganske få gennemlytninger afdækkes der masser af finesser og man finder ud af at melodimaterialet er aldeles glimrende. Man griber sig selv i at gå og nynne disse små stumper af noget der nogle steder kategoriseres som elektronica, men som er meget mere end det.

Den større vægt på det elektroniske vil for mig altid være et faresignal, fordi der er faldgruber som fx handler om lækker lyd uden indhold og at dynamik udelukkende handler om at skrue op og ned. Veto går uden om faldgruberne, først og fremmest fordi Troels Abrahamsens melodimateriale og desperation, gennemsyrer det hele. Jeg får lyst til at sammenligne Veto med islandske Björk. Hun kan på samme måde, med sin stemme, gøre den elektroniske backing levende og tilfører elektronikken det liv, som det ikke har selv, uanset hvor dygtige producere der sidder bag pulten.

“Crushing Digits” er, med god grund, blevet rost til skyerne af anmelderne, hvilket imidlertid ikke er nogen garanti for store salgstal, men vidner om at Veto har fat i en lang ende. De tør noget, de vover noget og de har musikalske færdigheder og ideer til at nå meget langt – hvis bare de bliver ved med at turde.

Link
vetonet.dk

Musik

Live… Spleen United

Skriv en kommentar

Tivoli Friheden, maj 2008

Jeg er måske blevet lidt træt af patetiske forsøg på at lyde inderlig, af elektroniske gentagelser uden andet formål end gentagelsen. Træt af vokaler der skal forestille melodilinjer, men bare ligger på den samme tone og følger akkordskiftene.

Vokalen i Spleen United er der ellers ikke noget i vejen med, god klang og stort register, men materialet, melodien, er ganske fraværende, så vokalen bliver blot endnu et elektronisk instrument, en strygerstemme, der ligeså godt kunne have været spillet på keyboardet, hvis det ikke lige var fordi der også følger ord med vokalen. Det betyder at musikken fremstår uden det helt afgørende liv, uden den dynamik, der skal til for at musikken overhovedet lever.

Tivoli Friheden er nok ikke det bedste sted at opleve Spleen United live for første gang. En dejlig solskinsfredag aften med rutchebaner og radiobiler i baggrunden skaber en helt anden stemning end den lidt dystre og højstemte som Spleen United forsøger at fremmane. Derfor har jeg rålyttet til de 6 numre som er at finde på Spleens myspaceprofil, med den tanke at jeg ville få et andet indtryk, hvilket imidlertid ikke er sket 🙁

Der er bestemt elementer af spændende musik med nogle insisterende grooves og nogle passager med popkvaliteter, men uanset om man kalder det electro-rock eller hvilken kasse man ellers lægger Spleen United i, så mangler der noget for at det bliver levende.

Sorry guys!

Link
myspace.com/spleenutd

Musik

Ramsbjerg Spillemændene hos Poul Lendal

Skriv en kommentar

Lang Linken triomaj 2008

Jeg er så heldig med jævne mellemrum at spille sammen med Ramsbjerg Spillemændene, hvor vi hygger os gevaldigt med traditionel nordisk spillemandsmusik og jeg MÅ blot fortælle at vi har haft en dejlig og inspirerende eftermiddag sammen med Poul Lendal i Assens. En lille privat workshop, hvor vi sugede til os af tips og tricks og oplagte ting at arbejde med, hvor vi fik historier og anekdoter om musikken og hvor jeg blev bekræftet i at spillemandsmusikken lever og er særdeles levende.

Carl Erik Lundgaard kom på besøg og de to demonstrerede ved stuebordet hvordan det kan gøres når man har spillet sammen i næsten 40 år. Virtuositeten hos Lundgaard på harmonikaen og det rå skidtspil og de frække forsiringer hos Lendal på violinen emmede af levet liv og musik der ikke på nogen måder er påtaget eller opstyltet, men som bare i den grad eksisterer i det nu lige der ved stuebordet. Dette liv kommer slet ikke til udtryk i samme grad på de indspilninger jeg har hørt med Lang Linken, hvor de to herrer spiller sammen.

Jeg blev blæst omkuld og ydmyg ved tanken om at den musik vi sad der og hørte er blevet overleveret fra instrument til øre gennem flere generationer og samtidig var mere personlig og nærværende end det meste andet musik jeg er stødt på.

Link:
www.langlinken.dk

Musik

Live… Kaizers Orchestra

Skriv en kommentar

apr 2008
Fællessangaften på Train, Århus

Så kom norske Kaizers Orchestra igen forbi Århus og denne gang fik jeg mulighed for at være med – og hurra for det!

Jeg har lyttet meget til “Ompa…” og “Maestro” på CD-afspilleren de sidste par år. Jeg elsker det skæve, det originale, energien og det lidt anderledes ved Kaizers. Der er noget Tom Waitsagtigt over hele kaizers-universet, hvor der er krig og forfald og hvor de samme karakterer bliver udbygget fra album til album.

Det tunge drive fra en skomagerkontrabas går under huden og jeg havde glædet mig til at se Kaizers live – og de skuffede ikke!

Opvarmningen med den canadiske, harmonikaspillende visesanger, Geoff Berner (“The Whiskey Rabbi”) var såmænd ganske underholdende og man hørte tydeligt det musikalske slægtsskab med Kaizers Orchestra.

Koncerten indledtes med 3-4 numre fra den nyeste CD “Maskineri”, som har fået en noget blandet modtagelse blandt anmeldere og fans. Hvis Kaizers Orchestra ikke spiller sigøjnerpunk med olietønder og hjulfælge, og i stedet spiller ordinær pop og rockmusik, så er der mange der gør det bedre. Det er naturligvis prisværdigt at orkestret forsøger at udvikle og forny sig, men deres berettigelse ligger i at de har deres helt egen højenergiske niche. De har fået et stort og trofast publikum, der tilsyneladende igen og igen kommer til koncerterne, tramper og stomper og synger med fra start til slut, hvilket naturligvis gør det problematisk at lave for voldsomme stilskift..

Publikum tog pænt i mod de 3 numre fra “Maskineri”, bevares, men da “Blitzregn Baby” og derefter “Ompa til du dør” fulgte efter fornemmede man klart hvordan stemningen steg mange grader, og hvordan koncerten blev til fællessang.

Ompa, polka, sigøjnerpunk og olietønder, sådan vil vi ha’ det og sådan skal det være. Og så var der iøvrigt fællessang resten af koncerten. En glad og positiv stemning og masser af energi på scenen gjorde sit til at det var en fantastisk oplevelse. Thumbs up!

www.kaizers.no

 

Musik

Roskilde rydder stadig op

Skriv en kommentar

apr 2008

Ifølge JyllandsPosten i dag rydder man stadig op på festivalpladsen efter sidste års festival, fordi pladsen først nu er så tør at man kan få affaldet op af jorden.

Imponerende at man stadig rydder op 9 måneder efter mudderbadet, og uforståeligt at det er nemmere når jorden er tør. Hvis jorden nu efter 9 måneder endelig er blevet tør må det da være aldeles besværligt at få affaldet op???? Så skal det jo graves op det hele. Jeg forstår ingenting!

Og festvalen indrømmer at tingene sidste år var ude af kontrol. Man improviserede sig frem – og det er da dejligt at man nu efter 36 års øvelse vil forberede sig på at det måske regner i festivalugen, og man vil tjekke at drænrørene er rensede og man vil lægge flis ud til fri afbenyttelse.

Man skulle jo tro at de har læst mit indlæg om Vejret på Roskilde 07!

Jyllands Postens artikel:
http://jp.dk/kultur/popmusik/article1322835.ece

Musik

Live… Tobias Trier

Skriv en kommentar

apr 2008
Odder Valgmenighed

Rammen var så speciel at det havde indflydelse på oplevelsen. Tobias Trier med band foran alteret i Valgmenighedens kirke. Alterbilledet bag bandet blev for mange år siden malet af Tobias Triers oldefar, Troels Trier, som altså er bedstefar til Tobias Triers far, som også hedder Troels Trier.

At rammen var en kirke, at præsentationen blev forestået af præsten og at publikum var bænket på gamle træbænke betød at stemningen i starten var mere andægtig end Tobias Trier måske er vant til. Han formåede imidlertid ret hurtigt at løsne op på stivheden.

Bandet var næsten unplugged med akustisk guitar, piano, percussion og bas og spillede med en naturlig lethed de ret elektriske og elektroniske numre fra det nyeste album “Krydsklip”. Det var fedt! Det er altid forløsende når det elektriske også fungerer i akustisk udgave. Så er der noget ved materialet der holder. Musikalsk var der mange spændende detaljer og finurligheder og Trier, der var kommet på landet, formåede med den, for en københavner, helt nødvendige ydmyghed og selvironi at fange os bænkede østjyder med de underholdende men også lidt studentikose billeder af livet i Danmark.

Tobias Trier gjorde det godt, men han er musiker og komponist og ikke hverken sanger eller tekstforfatter.

Link
www.tobiastrier.dk

Musik

Live… Helene Blums Trio

Skriv en kommentar

apr 2008

Nyborg

Helene Blums stemme er så engleblid at man ikke kan sætte fingeren på en unøjagtighed eller en fejl eller en kant man kan skære sig på. Jeg hensættes i en salig stemning af uskyld i flagrende hvide gevandter udover en forårsgrøn eng. Uskylden og pænheden virker næsten uvirkelig og uden forbindelse til det virkelige levede liv. Her finder vi ingen urkraft som hos Eivor eller eksperimenter med materialet som hos Sortenmuld, men blot den rene vare: traditionelle nordiske viser og sange med et pænt akkompagnement lige efter bogen.

Pænheden kommer faktisk til at stå som en barriere mellem mig og musikken. Jeg kan godt forføres et langt stykke ud over engen, men boblen brister fordi det bliver til en alt for pæn musikskole-agtig optræden, uden gnist, uden glimt i øjet, uden rigtigt liv, men stadig og trods alt var det et langt stykke af vejen en stor oplevelse af enstemme der har potentiale til store bedrifter, hvis bare Helene Blum turde at kaste sig ud på lidt dybere vand.

Link
www.heleneblum.dk

Musik

Live… Læderhalsene

Skriv en kommentar

apr 2008

Fest i Nyborg.

Læderhalsene var et stort foretagende med 15-20 sangere og medfølgende aldeles velspillende orkester. Der var fuld knald på hele vejen igennem og det var bragende underholdning med fokus og fest, tjekket og brugervenligt.

Jeg synes imidlertid ikke man fik nok ud af en så stor flok fantastiske sangere. Solisterne fik velfortjent plads og hurra for det, men med sådan en flok sangere var der vel basis for det helt store spændende og eksperimenterende korarbejde? Arrangementerne og showet blev lidt stift og for meget tænkt som en fest frem for en koncert….. nåh ja, det var forresten også en fest jeg var til og ikke en koncert, så det var nok helt som det skulle være.

Link:
myspace.com/laederhalsene

Musik

Jeg lytter til… Laybann

Skriv en kommentar

feb 2008
“Road”, 2007

Så kom den endelig, den første CD fra Laybann, som de kalder sig. Anna Lidell og Lea Bastrup Rønne har været i studiet og indspille deres sange i Belgien og med belgiske musikere.

Jeg har hørt denne CD rigtig mange gange. Der er et eller andet lige under overfladen, som jeg kan mærke, men som jeg ikke rigtig kan trænge ind til, som jeg ikke kan få fat i og som ansporer til at lytte lige een gang til.

Det er to aldeles charmerende og udtryksfulde stemmer vi præsenteres for og i selskab med bl.a. klarinet, mundharpe og kontrabas – udover guitar, piano og trommer – skabes der en intim stemning og en fornemmelse af fortrolighed og nærvær. Der er så meget udtryk, så meget musikalsk fornemmelse og melodimæssig sikkerhed i sangene at der er basis for store ting i fremtiden. Det lover godt! Jeg hører Laybanns første album som et løfte om at der vil komme rigtig meget spændende musik fra de to damer i de kommende år, for der er meget musikalitet at øse af.

Link:
www.laybann.com